S_Punch_1879

131

skulde hilse og sige, at nu var den meget værre. Jeg «aa pna Earlen, saa paa Anvisningen, der stod tydeligt og nydeligt » f i r e h u n d r e d e og en og t r e d s » , sagde for anden Gang, at det rar godt, skjøndt Earlen havde sagt, det var meget værre, og saa gik han. ~ Jeg kom en Snaps KognaJc j Sodavandet og gav mig til at spekulere over Postvæsenet i Almindelighed og dette Postfaktum i Særdeleshed. Lidt efter tog jeg Mød. til mig og gik ind til min Fnldmægtig, som egentlig er Fuldmægtig henne hos Fabri­ kanten paa Hjørnet, men då han flyttede ind ved Siden af mig iforgaars, kalder jeg ham min Fuldmægtig, og beder ham skrive mig den omtalte Postanvisning — de to tidligere omtalte omtalte jeg af Undseelse over at skulle blotte mig og min Bogholder ikke. Han gjorde det, jeg fik fat i min Karl, som egentlig er Urtekræmmerens Karl, og tog paa en Frisk en frisk Cigar for at honorere min egen Ud­ spekulerthed. Denne Gang varede det kun ti Minutter, inden Karlen kom hjem. Fuldmægtigens Anvisning var ogsaa kasseret, jeg sagde som for til Karlen? at det var godt, og trøstede mig selv mød, at det kunde blive godt en Gang endnu. Jeg kom en Snaps Kognak til i Sodavandet, tog Postanvisningen i Haanden, læste » f i r e hundr e de o g e e n « g t r e d s » , vendte og drejede den, men kunde ingen Fejl finde. Heldigvis kom min Vpn Jørgensen i det Samme ind ad Døren — jeg kalder ham min Ven, fordi han ingen anden Titel har, han er nemlig meget ung og ikke Noget, det vil sige, han er nok Noget paa et Kontor, men det regner jeg ikke for Noget — ; i en Fart slugte jeg de tre tid­ ligere Anvisninger og bad ham gjere mig den Tjeneste at udfærdige en saadan Anvisning for mig, der var noget Galt ved min Haand, sagde jeg, ved min Hjerne, burde jeg have sagt. Med den Forretningsdygtighed, son kun det, at indtage en saa ansvarhavende Stilling som den at være Noget paa et Kontor, kan forlene En med, udstedte han den atrax uden et Sekunds Betænkning. Jeg fik paany fat i Urtekræmmerens og min Karl og sendte ham afsted. Syv Minutter efter havde jeg ham igjen, Anvisningen Tar ikke bleven modtaget, fordi der stod: f i r e h u n d r e d e s ex ti eja. Jeg kastede Karlen ned ad 40 Trappetrin, gik ind paa mit Værelse, kom én Snaps Kognak til i Soda­ vandet, gav mig igjen til at spekulere over Postvæsenets Postulater om Fejlstavning, gik ned og samlede Karlen op og bad ham gaa hen og hente min Fætter. Min Fætter kom strax ■— jeg kalder ham min Fætter, fordi vore respektive Fædre næsten ikke vare i Familie sammen —, skrev Anvisningen for mig og gik. Med Møje fik jeg Karlén, som egentlig burde være min Karl Nihilismen.

meget snarere end Urtekræmmeren«, da han gaar mange flere Ærinder for mig end for ham, til igjen at gaa hen paa Kjøbmagergade. * Efter fera Minutters Forløb var han tilbage, smed Anvisningen paa Gulvet og svor paa aldrig mere hverken i dette eller det andet Liv at gaa paa P osthu et med Postanvisninger. Som Svar herpaa kylede jeg ham ned ad 63 Trappetrin, lukkede min Der af, kom to Snapse Kognak i Sodavandet og læste: f i r e h u n d r e d e o g s e k s t i en. Da fik jeg en lys Ide, jeg gik hen og hentede et af de Bybude, der staar ved rostgaarden, jeg tænkte »om 6aa, han kunde inaaske have hert Noget om, hvordan der skal staves, han staar Postvæsenet saa nær. Han var meget villig t i l , mod Betaling at skrive Anvisningøn og selv gaa med den. Med uforstilt Nyagjerrighed kiggede jeg over hans Skulder, og da jeg saa ham skrive: f i r e ­ h u n d r e d e e e n og t r e d s , sagde jeg strax til mig selv: •Ja naturligvis! Der har vi det! det var ogsaa rigtig dumt, at Ingen af os var falden paa det!» Efter at to Minutter vare gaaede, vendte han tilbag« med Tilkendegivelse af, at nu var det snart rigtigt, nu manglede der kun »tyve», var et »e» form egetog et »og» for lidt. Jeg bad Herren bevare min Forstand, og da jeg ikke vidste om det *e*, der var før meget, f. Ex. »kulle tages fra •hundrede,* saa det blev »hundred,» eller hvor det »og« og »tyve* der var for lidt, skulde »ætte» ind f. Er. mellem fire og hundrede, saa det blev fireogtyvehundrede, saa sammenkaldte jeg alle de 36 Familier, der bor i Hus sammen med mig til et Familieraad, ogefter at en urimelig lang Tid var bengaaet for at forene demodstridende An­ skuelser, korn vi endelig til det Resultat at skrive: f i re - o g hu nd r e d e og een og s e x t i t y v e , men end ikke det tilfredsstillede Postvæsenet, der tvertimod ligend erklærede det for Vanvid. Jeg kan godt for3taa, at man ikke kan benytte enhver Skrivemaade, saaledes vilde det f. Ex. let give Anledning til Misforstaaelse, hvis en Mand, der skulde skrive en Postanvisning paa 43, istedetfor gav en Anvisning paa •Fyrretræ,» ligesom jeg heller ikke tror, at det er Post­ væsenets Mening, at man skal stave Tyveknægte som Totiknægte, det vilde, som min Værtinde siger, blive en rar toti frutti, men jeg vilde være overordenlig taknemmelig, hvis en eller anden Videnskabsmand vilde udgive en Ledetraad eller letfattelig Postanvisning i den nye Post- skrivning, eller hvis en eller anden Pædagog i Lighed med de rundtom i Landet oprettede Kostskoler vilde oprette en Postskole, hvor den af Postvæsenet appro­ berede Skrivemaade skulde danne Grundlaget for Under­ visningen.

Men det fule Anslag fejled', Og Misdæderen blev neglet; politiet endte Tvisten, Trodsed’ Magt og Nihi-Listen. I Kasjotten blev han puttet, Hvor han sagtens bliver, knnttet, Til ban røber de forsorne, Gudsforgaaene Sammensvorne. Mén hvad vinder Nihilismen Vel til sidst ved Terrorismen? Hvert efc Frihedshaab indmuret Har flet nu véd — Diktaturet. Mor a l : Fremskridtsmænd,til Daad beslutted’! Gjern Stiletten, spar paa Krudtet! I kun rammer, saa det »vier Ed e r s e g n e Teori er.

Grumme, hjerteløse, frække Lade de sig ej forskrække: Politiets Matadorer

De med Dolke gjennemborer. Ja, man ser, at Mørderskarea Ej vil skaane selve Czarenl Heldigvis er han i Live, Skøndt han nys blev gjort tii Skive. Som han anden Faaskemorgen Slikked’ Solskin tæt ved Borgen, Kom sin onde Skæbne fristendø Nihilisten nihilistende. Sin Revolver frækt han lader, Og han skød paa Landets Fader, Medens han paa Russisk kvad saa: •Nu skal dif din varme Mad faa 1»

MeHem P e t e r s b o r g og Vo l g a Tages daglig pæne Folk a’ Dage uden mindste Naade Paa en fræk og lumpen Maade. Fra det sorte til det hvide Har er Jammer knn og Kvide. Disse fiele Nihilister Spænder Buen, til den brister.