S_Punch_1879

134

Hvad der låa om Smørret.

De bergske Kanoner.

Det var ikke Mogensens Smør, denne Gang. Men „Punch“ har en Tante paa Landet, som hvert Aar sender ham en Bunke gode Formaninger og stadig ledsager demmed nogle Landhosholdnings- Produkter. Formaningerne ankom denne Gang i en temmelig hava­

reret Tilstand paa Grund af, at to Snese Æg havde faaet Søsyge under Vejs og udgydt sig over dem. „G grueligeÆggekage,“ sang Punch af „Røverborgen“ , idet han fældede en stille Taare over disse Fyrretyve, Firti eller maaske rettere Fireti af Skæbnens Haand sønderknaste Muligheder for Kyllingexistenser. Som Solen imidlertid i April Maaned pludselig bryder gjennem de begsorte Skyer og kaster sine milde Straaler ben over det af vinterlige Snestorme stærkt molesterede og ikke saa lidt bedærvede Landskab, saalcdes antog ogsaa Puncb’s Ansigtstræk pludselig deres mest bedaarende Udtryk, hans „Bagside“ straalede i et broget Farvespil, og han saa ud som et godt Nummer. To Pund Smør vare undgaaede Ødelæggelsens Vederstyggelighed. Extrafint Herre- gaardssmør fra Sorøegnen. Og udenom denne Deli­ katesse laa et Papir, paa hvis ejendommelige Skrift­ træk Punch øjeblikkelig fæstede sit skarpe Blik. Skulde Nogen have anet, at dette Papir var et Værdi­ papir, kosteligere i sit Indhold end mange af dem, der noteres paa Børsen! Hvad var Punch uden A l ber ti? Men denne Skat trues af en Fare. Her maa Statsmagten skride ind for at bevare deu ypperlige Høvding for Folket. Thi Papiret er et Truselsbrev, tilstillet Hr. AJberti fra de blodtørstige Højremordere, der drive deres Uvæsen i hine haardt hjemsøgte Egne af det ellers saa fredelige Sjælland. Saaledes ser Dokumentet ud: 4 - T Spare - Spare-Krigsmand Døden skal Du lide! Her A lb æ r tig l Venslretyrranniets Haandlangert! Vogt Dem! Død og Pine over Ernær som boier Knæ for Despotten fra Bogø !■ Ved det Zdet almindelige Høirenihilistmordermode har Deres Navn flere Gange været paa Skydebanen! Den snævrere Komithee til Venstremænds hurtigst muligste Av~ Uvelse har vedtaget at Raden nu skal komme til Dem. Vogt Dem for den Rad! De skal udroddes ved Hjælb a f et med Kulsaltsvovlsyre imprægneret Whitvoortsk Spræng- torpedoptejæktil udskudt fra en 14u ringet og nikket Bag - laderevoiverkanon der gjennemskyder de stærkeste H ol- steinske Assensplader paa tre Siils Distangsje. Vogt Dem især for Soro Banegaard og vov ikke at nærme Dem det i den østre Enne a f samme værende Apartemang «For Hærrer » uden at være forsynet med Papirer , som kunne gotgere deres uskyldie Hensigter. Sig fauber at han er osse dømt. Til Hungersdøden! Æ nnu engang V e n d om ! paa Latin V e r te !

'e store Kanoner paa Dagsord’nen stod, — De fire plus ti Tommers kruppske. St. Hol s tein hued ej ret deres Mod, Hans Alenmaal stod paa saa daarlig en Fod, Hans Fejl var en Smule for glubske. Kong Chresten forstod det, og sagde: «Nejstop! Hold med Skydningen op! Der skal dog være Skyts paa Trekronør.» Og saa stemte han glat væk paa Skyts til vort Land, Og saa raabte hver Mand: •Hurra for de store Kanoner!« Do kruppske Kanoner vedtoges til sidst Trods Venstremænds Villie og Evne. Det var dog en Frugt af Familietvist, Forgæves var Holsteins og Høgsbr%oes List; Af Harm var de nær ved at revne. Dog nu vandred' de stille med spejdende Blik Og kom frem med Kritik Af de to og tre Kvart Millioner; Thi de mærkede Uraad og saae, hvad det gjaldt, Og det hed overalt: «Nu har Berg givet Estrup Kanoner!« Men saa fik de Munden for Alvor paa Gled, Paa Hngsbro og Holstein de rakkede ned, Det dundrede i deres Gre. Da var det man lærte, at Chresten ejsov, Skondt han er noget flov Yed at gribes i Moderationer, Men sit oplyste Vælgerfolk har han ej svært Ved endnu at faa lært Respekt for de bergske Kanoner. Lioitation. Fredagen den 18de April 1879 afholdtes paa Ba&d- og Domhuset i Kjebenhavn Licitation over Snekjerslen i Sommerhalvaaret 1879. Af de ti Bud, som bleve gjorte der, approberedes kue det tredje, medens de ni andre Bud henvistes til forskjellige Afdelinger i Magistraten. Intet af Buddene var under de 1100. De bergske Kanoner de harmedes ved, At Ordet man saa turde fere!