S_Punch_1879

139

at forædle Joli, der har saa mange plebejiske Til­ bøjeligheder eg al Tid vil gaa i Køkkenet og om- gaas med Kokkepigen paa en altfor familiær Maade og saa har jeg desuden Jæst Drachmanns Artikler i Nationaltidende og kommet paa det Rene med, at jeg ikke burde gaa frem efter den alfabetiske Metbode, men hellere efter den Drachmannske, som bestaar i, at tage en en enkelt Maler og rose ham, hvis han maler efter Bonnats Metbode og rive ned paa en hel Slump andre Malere, som maler paa deres egen, Der er nu for Exerapel Zahrtmann, som er en ægte Bonnatmand. Han har malet Nr. 284 «Fem kloge og fem daarlige Jomfruer», som sidder i en Klippehule. Ser De søde Fru Schrøder, Methoden bestaar deri, at en anden Maler formodenlig vilde have malet fem gode og fem daarlige, men Zahrt- mann maler uden videre ti daarlige, fordi det er mere overensstemmende med Virkeligheden og de unge Piger nu til Dags, som i Reglen er nogle Pjanker og slet ikke véd, hvordan de skal fixe sig lidt op for at tage sig godt ud som vi gjorde i vore unge Dage, og derfor har Zahrtmann ogsaa malet dem som ti rigtige Sjudsker, som ikke har Begreb om at sætte deres Haar ordenlig, eller sy deres Kjoler saa de sidder. Der var et andet Stykke af ham som Sørensen var aldeles forgabet i, det var Nr. 285 «Apelsinbøst» og Sørensen har lige faaet en Ladning fra Messina — det er sandt, jeg har en med til Dem, men Dé snaa strø dygtig Sukker paa den — og det mindede ham derom, fordi de var ligesaa lysegule som hans og vilde absolut kjøbe Stykket for at sætte det i Butiksvinduet i Stedet for «Søde Messina» hvad han mente vilde være en fin Reklame, men saa sagde jeg «Nej Sørensen, det har Du ikke Raad til i Aar. Lad Du Zahrtmann beholde sine Apelsiner og behold Du Dine Penge» og saa blev vi enige om at lade være; men da vi saa saa Zahrtmanns Nr. 286, hvor den katolske Bisp dier hvad han er besøger Philip Heymann, saa blev jeg dog saa begejstret derover og foreslog Sørensen, at naar Justitsraad Sprækkeisen besøger os en Aften hvad han plejer eu Gang imellem hvert Halvaar ior at betale Huslejen, saa skal vi ogsaa faa Zahrtmann hen at male et Billede deraf og se at faa det hængt op paa Udstillingen næste Aar« Men det kommer bare an paa skal jeg sige Dem søde Fru Schrøder at Kunsten er fri og at hverken de gamle Parykker, som de kaldes, eller andre Rykkere generer Kunst­ nerne, saa at de kan hengive sig frit til deres Tran­ spiration, naar de arbejder, og nu skal jeg hjem og læse Drachmann om igjen og saa skal jeg op paa Udstillingen og probere at se det Hele 1 den evro- pæiske Kunsts Belysning, i Fald det bare ikke bliver Graavejr igjen, fordi saa er det svært. Ja hold saa bare foreløbig paa Bonnat og Zahrtmann søde Fru Schrøder, saa kommer De nok over det i den næste Uge uden at prostituere Dem. Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe!

Som snedig Ulv i H o l s t e i n s Faarefold Og heller aldrig kom i Chr es te ns Sold, Er han dog Yenstremand og sjældent andet. Som brandpolitisk Doktor har han dannet Sig et Parti, der gav sig ham i Yold Og anslaar Kammertonen helst i Mol, Fordi det bliver valgt i Mol-bolandet. En fin Konditor er den samme Gert, Skøndt sit Parti han aldrig fik formert.; Et baj e rsk Mindretal hans tunge Lod er i Dog gaar han ufortrøden til sit Værk, Og udi Odde r føler han sig stærk, Ja næstendels saa stærk som en — stærk Odder! x m . V e l troner Wi n t h e r højt som Norges 5jælde I Brandforsikringsfaget som bekjendt; Dog fik han sig en farlig Konkurrent, Hvor det om Slukningsvæsen ses at gjælde, En Heros, der, lig Neptun, staar med Vælde Som Hersker i det vaade Element; Fra Gammel-Roma til St. Croix omtrent Man lydt beundrer „Nejerkaptajn*5 Sche lde. I Tinget er han altid Smaafolks Ven Og véd i disse arbejdsløse Tider At skabe Arbejd’, selv til Tømmermænd. Mod Højre derimod han lidet blid er, Og hvi s en Gang han aabner Munden bare, Hvor „Skab e t “ skulde staa, man vil erfare.