S_Punch_1879

143

OverlamnAnydserens Dacrboe.

Post-Scriptum.

93orgemefter

«vHWPenueøjtffe, at

at jeg tyaoer taget mig ben

taget mig bet iilbe op,

at fenbe benne ©frioelfe meb 93ty-Telegrafen og meb Raften; t$i faafom min @frioe?9Waabe laber noget gainmelbagfi, og jeg ligefom «øcrr 33orgemefteren er al* beleø iffe alamobiff, maatte jeg Ocere helabet paa, at $ofti 2 ftefieren lob flaa en iRobfrtb*@tr(eg ooer IBreflet og jliffebe mig famme tilbage.

iffe

M a n d a g d. 2 2 d e , Faust. Det var et Slag for Pe­ tersen at det ikke var Schram, men Foss; Der var Fanden. Og bandede i Et væk saa det led som et Tordenvær, der rumlede; I Kjæideren. Hvorfra han herte Forestillingen. Da han kom op var han gnaven og sagde; At han ikke havde hert Med-Fistofeles, begrunnet i at hans Toner naa- ede ikke ned til Kjæideren, men svævede frit omkring i de hejere Regioner; Som var trøstende da vi saa maaske og­ saa ban faa Foss til at synge Tenor, naar Christoffersen gjer Skrue og Fraken Skovs Partier. Naar hun er i Lon­ don og berømt. Og jeg kunde se det paa Foss at han savnede sine Bastoner og saa hele Tiden ned i ferste Parket. Om de skulle være der; Som de ikke var. Men den lille Svibel, vi har faaet, fandt Petersens Tilfredshed med Overbærelse, formedelst hun var i Stedet for Fru Le- vinson. Scm han elskede, og vi Andre ogsaa nødig vil af med; Men maa. Og gid der nu af den Svibel, som er Frøken Rosenstand, maa udvikle sig en Sangblomst til Prydelse for Operaen; Som den kan behøve. Og det Øv­ rige af Faust var ligesaa dejligt og gruopvækkende; Som al Tid og Fru Erhart var stor. Naar hun bævede; Som hun gjer tidt; Og har Grund til. Fordi Erhart bliver hende berøvet; Paa et tidligt Stadium. Hverdagskampe paa F o l k e t e a t r e t af Bang. Som er en nyfedt Sol, der i Østen gløder. Det er med Kunsten Bom i Videnskaben, fordi man har store og smaa Værker i dem begge. Og Bangs Stykke forholder sig til f. Ex. «De Nygifte*. Som Rimestads lille til Erslevs store Geo­ grafi ; Fordi der staar det samme i ; Men kortere. Tæppet gaar op og Fru ilolst lader sig mærke med at hun elsker Abrahams. Og Abrahams lader sig mærke med at han ikke elsker Fru Holsfc; Fordi hun er gammel. Som man ikke kan se hun er, men F ra Borschenius, fordi hun er ung; Som man heller ikke kan se. Hvorpaa Fru Bor­ schenius lader sig mærke med at hun skal være naiv; Og frier til Abrahams. Og Fru Holst lader sig mærke med ingen Ting; Men rejser fordi der er sprunget en Streng i Klaveret; Som er hendes H jerte. Hvorpaa Tæppet falder. Og Folk klapper. Saa Klakørerne kommer nemt til deres Fortjeneste; Den Aften.

Faa Kneipen.

— Det er dog forfærdeligt, Alt, hvad den Bismarcfe kan hitte paa, nu vil han jo lave hele Toldvæsenet om. — Ja, det kommer an paa, om han kan klarere den, saadan a.t lave et helt nyt ToldkammersyBtem. — Jeg takker min Gud, jeg ikke er som disss Toldere i denne Tid. — Det har De Ret i, for de fle te af dem kan nok synge den bekjendte Vise: »Jeg har væ't Tolderist.* Det er vist ogsaa derfor, at alle Toldembedsmændene paa Fotograf Ryes store Billede i Porten paa østergade ser saa flove ud. — Jeg saa i en Avis forleden Dag, at Importen bliver saa kostbar, at man aldrig mere kan faa ægte, importerede Havannacigarer fra Hirschsprungs eget Fabrik. — Aa, jeg giver Importen en ged Dag, men man siger, at Exporten vil drives i Vejret, og det syntes jeg nok er for galt, naar de allerede nu paa Kafeer tager 35 Øre for en Export. — Det mener jeg raed, og naar de sjia oven i Kjobet vil tage Tolden af vores Spiritus, hvad bliver der saa tilbage til os? — Ja, man maa øve sig i Tolderance i disse Tider — Og nu skal den gamle «Akoisebod» igjen begynde paa sin Virksomhed. — Næ virkelig? Skal der igjen være Sangerinder der? Det er Skade, at de har revet »Glaciholm» ned, for der syntes jeg var nok saa morsomt. — Det er s’gu ikke Sangerinder, jeg mener, men Toldfolk. — Det gaar aldrig i Livet, der er dog en Told­ grænse for vores Toldmodighed!

Made with