S_Punch_1879

7

S brffjei paa fort 03 tønbt, efler paa SSenfite 03 $øjre, troebe Ijan, at be font bare til ©tebe, bare inbføbte fejere 03 SSenftre- mcettb. £>raf Ijan ba goftbroberfiab meb bern, 03 efter at be §abbe fbeertet §am i Stnfigtet, battfebe be om fting tømttem 03 fang: © it Sftabifal $ if ftg ett 5ßertöt*

aa store Jensen i det grandijøse men det største har Em il aa Molbæk gjort i Ambraasius, aom har vaaren os et rigt- flydendes Kildevæld hele Aaret rundt, aa derfor maa vi tagge vaares Sjæ f a han har vaaren om sig i de aller­ højeste Serkler aa skaffet Em il et Kors, saa han er bleen Ridder, hvad haa jo tidt har spillet før, men ikke vaaren verkeli, aa har osse fortjent det i Anledning a Formælingen, for er der noen der har ellimineret saa er det Em il med den røde Løgte paa Kongens Nytorre, hver Aften lie sideu den kom der. A a det skai slets inte saa meget vække Jeres Forundring aa Opspærring a Øjne aa Mondvier a Molbæk inte ble det, hvori jeg gi’er Ægselensen Fischer Ret a Molbæk har jo ikke vaaren ridderli lieoverfor Helene men belastet hende med infamerende Omtale aa Retter­ gang aa derfor ku Fischer der altid har vaaren galant imod det svagere Kjøn aa deres Beskøtter, billigvis inte la Molbæk faa Ridderslaget, saa han har maattet nøjes med Pengene aa Em il med Æren aa Hr Stub med a blie ud- giej a Barfod, aa med desse trøstelie Ord vil jeg sie Tak for det gamle aa Løkke i det nye A ar, aa det ka Du sætte i Dagbogen Severine;» Som je g gjorde og gik i Seng aa drømte ; A t Røjmert var bleven en stor Skuespiller; Lige­ som Price. Nyaarshilsen.

SRatt fdjelben ej tøtm faa £e r meb en S itøjat paa.

21 a SEingeiiitgeltng for 2 Jla?fa. £ a tt bor en fjorm anb^iab? tøa’e •S — Sangeitngeiingeitng — 33ort ©itapg- og fjolfeftng.

Sleb ¡¡jan omfiber fom SReproefentant for ben fcbtbfiiøfe tioiferaagt fje rt tøem til jtt øpltøte Sceigerfotf. Sare biäfe faare forunbrebe ober at fe bere 8 SEalbmanb meb et ganfie fort Sfafpn 03 forfpnet meb en ©tifette paa Stpggen, tigerbi? fom en fjlafie afproppet ©antmelrom. SJian iceffe paa bam bttøe S lutter: 9 l e g e r ! a p t a i n f r a © t . © r o i j . 2 Ren efterbi ^an 8 Sælgere bare felbftænbige og optpfte SWættb, ber fetb ofte ^abbe f>aft en paa Sampen, fjenbte be bog ftras bereS Sotfe» tingSmanb, og bar bereS ©læbe ftov ober, at en Senftremanb iffe jip r noget SOiibbel tit at fcette fig rigtig inb i Tiegetfor. itoibene paa © t. (Srotø. Äaare be barn atter tit beve? SEat?- manb, ere be og aüe fulbe og fafte oberbebifte om, at batt bHber SRebtem af ben beftinbifie tomm tbfion, fom Senftre b « « ^ at faa nebfat, berfbm ben iffe borber „en ©aga b lo t". Overlampepudserens Dagbog fortsat af lians Datter. Am brosius, 1 s t e J a n u a r 1 8 7 9 . Som er en god Begyndelse paa det nye Aar og vilde have Yæret en god Ende/ Paa det gamle, men som vi ikke fik, men holdt Fyraften, ligesom da Prinsessen blev gift, hvad der ærgrer Petersen endnu, formedelst Illuminationens Magerhed; hos os. Hvad han mener vilde have lagt min salig Fader i Graven, hvis han ikke havde ligget der i Forvejen, som en ærekjær Overlampepudser, hvem det maatte være san­ derknusende for at sé os ligge i Mørke og Tomhed, som naar Kong Ldvengjæld stod paa Plakaten; Ifjor. Men en glad Aften havde vi os alligevel i Gaar Aftes med Æble­ skiver og Punch og Malle Knallerup med ny Forlovet, som er Lærling hos en Ligtorneoperateur og smuk, og Malle og jeg deklamerede af «Guldgaasen« som jeg har faaet til Jul i Guldsnit af Ole Christian Lund der er dens rigtige For­ fatter og ikke som Olufsen til .Gulddaasen« der ikke var det. Hvorefter Petersen gav en Oversigt over det gamle Aar ved at tage sit Glas og sige: «Det gamle Aar har vaaren et lykkeligt Aar for os i alle Maader aa har bragt os Kroner i Kassen aa Plader paa D øren , som vi først aa fremmest skylder Sjæfen vores Tak og Ærbødighed for aa der er kommen mange smaa grønne Spirer op i Konstens Urtegaard, aa Iloser aa yndelie Blommer aa de gamle vi bade har trivedes aa modnedes saasom Priee i det tragi­ komiske Fag , hvori han ægsellerer aa Nyrop i det plastiske

Glædeligt Nyaar, Store og Smaa Og Tak for det gamle — men ikke førend Vi hift og her har faaet Lov at slaa E n Afskedspotte paa Døren. Førft en P o tte til C h r e s t e n B e r g , Som er Stormogul blandt de Radikale, Og en Potte til Stormogulens Dverg Og underdanigiie Hofnar — Z a h l e . Saa en Potte — en lille pæn — Til Blæfenborggreven H o l s t e in h in L e d r e ! Ham gi’er vi en Potte af Porcellæn Paa Grund af hans fine Forfædre. Hos T a u b e r o g H ø r u p o g S ø r e n K jæ r Kan vi derimod ikke faadan os flotte; De maa min Sandten nøjes hver Med en folkelig Jydepotte. E h l e r s ! —Aa N ej!—Nej det var en Skam At vække ham af hans Borgmefterslummer; Men Ordensprofesfor R s l e w s k i — ja ham Gi’er vi en af de ftørfte Kummer. Nu slaa vi ej flere Potter i N a t; Thi Ulykken er — vi har jo faa itrix en Politidirekteur, og fik C r o n e o s fat, Saa sved det til Potte—mannixen.