S_Punch_1879

154

Ved tredie Behandling.

Men færdig blev man, ikøndt det kneb, Og mangen fig en Skraber fleb. Med knebne Flertal bragte man E t knebent «Overflag» i Stand. — Nu har vort L a n d s t i n g L o v at melde, At ikke alle Kneb bør gjælde. Dramatisk Løsgængeri af En Udflugtsmager. Om v o r e S e k o n d t e a t r e s Sp i l l e værk . Over det Kongelige Teaters Scene er der an­ bragt den bekjendte Sentens: „Ej blot til Lyst“, det kan forstaas paa mange Maader; over Kasinos Scene er der anbragt et Ur, det kan, da Uret i Beglen viser forkert, maaske forstaas som en fin Allasion til Tidens gale Retning; over Folketeatrets Scene er der ingen Ting, slet ingen Ting, det kan ikke misforstaas. Fra dette Udgangspunkt lader der sig altsaa ikke bestemme Noget med Hensyn til det Spørgsmaal, som jeg i Dag agter at klare for Læserne ved en eneste Be­ handling. Sagen ersaarelet forstaaelig: enhver Direktør bør bevæge sig paa det ham af æstetiske Principper og kunstneriske Hensyn anviste Spillerum. Holder han sig ikke til det, men lader sine Kræfter spille udenfor det, saa spilder han ikke alene sine Kræfter, men saa er ban inde paa et andet Spillerum, og et andet Spillernm er et andet Teater, thi hvert Teater har sit Spillerum. Man misforstaa mig ikke, det er ikke min Mening, at de private Direktører skulle spille højt Spil, men de have ganske vist Ret til at tage Spillepengene med i Beregning, det har Enhver, selv om han er kun en Spillemand. Hvad er Sekondteatrenes Opgave? Spørgsmaalet er fremsat meget ofte, og er hver Gang blevet for­ skellig besvaret, men endnu aldrig rigtig. Man vil maaske spørge: «Hvorfor?)» Ganske simpelt, fordi jeg endnu ikke har udtalt mig derom. Sekondtea­ trenes Opgave er at opdrage Hr. Sørensen og for­ hindre, at han gaar paa Kommers andre Steder om Aftenen. — Der spørges derpaa videre: „Hr. Sørensen? Hvem er han? —“ Svaret lyder ganske simpelt: y)Hverdagsfolk!u‘ — „Men,“ spørger man endnu videre, „hvem er saa „ Hverdagsfolk “? Hvem gaar f. Ex. i Folketeatret?“ — Svaret lyder endnu simp- lere: „Du og jeg !“ — „Trænger vi da til at op­ drages?“ — „Ja, Du tror det maaske ikke om Dig selv, men sikkert et det, at je g trænger til det.“ Det er derfor og ikke af andre Grunde, at vore Sekondteatres Repertoirevalg er mig saa vigtigt, og det er derfor, at der endnu fremsættes det Spørgs­ maal: „Hvilke Stykker bør et Sekondteater opføre?“— „Syngestykker?“— „Nej I“— „Maaske Smaastykker ?“ — „Hellerikke!“— „Kassestykkerda?“— „Paa ingen

De brave Demokraters Færd Er ikke mange Penge værd. E t ægte folkeligt Parti Maa være ftivt i Kniberi

Samt, naar det kommer felv i Knibe, D et maa forftaa til Kneb at gribe. Hvad den bevidfte Folkemagt Til Dato har tilvejebragt Indtil det kneb med Sammenholdet, Har tidt os megen Glæde voldet. Men nu, da hvert et Kneb er brugt Foruden aller mindfte Frugt Undtagen Venftres glade Liv A t fylde med Familiekiv, D et vil dog trøfte fig i Pinen Med Kniberi imod Ma r i n e n . Man knebet fik af dens Budget Blandt andre T ing en hel Korvet, Og, fom fædvanlig, knibende Man var mod Pantferfkibene. D et enefte, man her i Striden Ej kneb paa, var des værre — Tiden. Nu har de flinke Venftremænd Halvfjerde Maaned drevet hen Og skabt faa tyndt et Refultat, Som tænkes kan, for Folk og Stat. Fra U n i v e r f i t e t e t trak man, Men Digtergage fik d o g — DRACHMANN l A L B E R T I, denne Folkets Mand, Et Storværk dog fik bragt i Stand: Han var faa. rød i denne Tid, At han ej É S T R U P gier en Hv id ; Selv pløRW fik en Overhaling A f ham med g rønl ig Overmaling. Selv paa HIN L e d r e s Kløgt og Vid Det kneb i denne ftrænge Tid. Dog i fin Tales rafke Flugt Ved Kniberi paa Skillingen, Samt paa Finansbevillingen,

En ny — Tirade fik han brugt, Der tjente ham fom Folkegave Mod Kneb udi hans Folkemave.