S_Punch_1879

155

Maade!“ — Det er ikke det, det kommer an paa. Lige- saa vist som Kunstens Fordringer ikke lade sig udstykke, ligesaa vist lader Æstetikens Principper sig ikke stykke sammen, den dramatiske Litteratur er ikke noget Stykværk. Åt et godt Stykke gaar i Stykker lige over for et slet Stykke, er, naar det kommer til Stykket, et stivt Stykke, det er der jo ingen MeDing i, men det hænder dog. Maaske lodder sig opstille en Inddeling af de forskellige Stykker i Brudstykker, hvorunder skolde indbefattes saadanne Stykker, der dreje sig om en Brud ved Erobring og i hvilke det ikke kommer an paa Udstyret, og Klædnings­ stykker, der skulde omfatte saadanne Sykker, hvor der blot ses paa Udstyret, hvorfor de ogsaa stundom kaldes Udstyrsstykker, men rimeligere er det, at det hele Spørgsmaal slet ikke lader sig besvare stykkevis. Hvorfor i al Verden spiller man ikke lutter franske Stykker? Det er en Nutidsfejl. De private Direktører svare maaske herpaa, at det danske Publikum er for tungt og klodset, det mangler den Spændstighed og Vivacitet, som udmærker det franske Publikum. Der er ganske sikkert Noget i det, men saa vidt maa man dog haabe, at i det mindste det kjøbenhavnske Publikum endelig er naaet, at det kan indse, at Ægteskabsbrud er det eneste Emne, der er værdigt til dramatisk Behandling, og det eneste Stof, der kan interessere paa Scenen. Men misforstaa mig ikke, det er ingen Plet paa Repertoiret, men paa den anden Side er det ogsaa sikkert, at sligt er meget heldigere og sun- nere for Publikum end at, som sket nu i de sidste Dage, Kasino gjenoptager Ildebrand i gamle Huse paa sin Scene. Lige saa lidt som man kan spille den højere Komedie, naar man ingen Skuespillere har ved Tea­ tret, ligesaalidt kan man spille Folkekomedie, naar der ingen Folk kommer i Teatret, og dette gjælder naturligvis navnlig for Maj Maaneds Vedkommende, naar Publikum foretrækker en Komedie i det Grønne. Som man vil se, er det vanskeligt at opstille nogen bestemt Regel,, men lad os tage et Exempel: De gamle Ungkarle bør af Hensyn 'til Repertoiret gaa i Folketeatret, medens de røde Do­ minoer af Hensyn til Lokalets Brugbarhed til Karne­ valer bør gaa i Kasino, men Kongen kommer i begge Teatrene. Med andre Ord: Kasino og Folke­ teatret bør ikke rivalisere, disse Hverdagskampe trætter Skuespillerne og holder Publikum borte fra Teatret. Man vil maaske sige, at det er ravrnskendepi- nende galt, hvad jeg siger, for jeg er endnu ikke Medlem af Teaterkommissionen, ligesom der over Hovedet ikke er Nogen, der har spurgt om min Me­ ning, men jeg paastaar alligevel til det yderste, at det naturligvis er det eneste rigtige, og jeg holder ikke op at skrive, før Redaktionen siger til mig: »Kom i kk e he r med d i n e Udf l ug t e r ! “

Guder og Mennesker,

¡Manden besynge du, Muse, den Mand, som ovre bag Grænsen Raader som Storvisir i det hellige romerske Rige, Helt mangfoldige Planer udklækker hans kløgtige Hjerne, Som fik af Guderne Plads i det haarberøvede Hoved, Der blev historisk berømt som Symbol paa Uredeligheden. Længe laa han i Sti idmed Wienere, Danske og Franker, Pavens troende Faar, samt vantro Socialister, Dog ved sin „Tollkühnheit“ fik han Bugt med dem alle til Hobe, Ognaar han rystede blot sine trende ambrosiske Lokker, Saa man med Undren »die gantske Armee ruiniret auf ein Mahl“! — Nu har han Landefred skabt fra Berlin til Pom­ mern og Gastein. Der kan han bade i Fred og som Zevs fra højen Olympos Udsende Solskin og Regn fcil den højst erkjendtlige Samtid, Der med Beundring ham saa som »ærlig og redelig Mægler“ Udslukke Tvedragtens Brand og Verdensfreden befæste. Farisæer han var, og med fromt og himmelvendt Aasyn Traadte han § 5 og Næstens Ligtorne sønder. Dog som sin trofaste Ven og „ Busenfreund “ oppe i Norge Viser ban Fjende og Ven, af han godt kan „for­ andre Signaler“.* Fra Farisæernes Sekt ndsondred’ han nys sig som Tolder; Toldbodfærdig han staar for Tiden i Rigsparlamentet, Og med bevingede Ord han lover det toldbod og Bedring.