S_Punch_1879

167

Søsyge saa de ønsker vist de heller sad hjemme i deres varme Vendekaaber og det vender sig ordenlig i En af Medlidenhed, men man kan ikke nægte at det Yendestykke er malet i Carl Rasmussens store Maner og noget Andet end hans Grønlændere, som var saa morsomme, men det kan nok være at Carl Rasmussens Yenner efter Haanden vænner sig til hans Vender og betragter dem med Veneration, fordi det er nationalt og ikke fransk og det er sandt der havde jeg nær sprunget over V ilhelm P a ch t, som hører til Tillæget og har et stort allergorisk Billede Nr. 409 af to Børn i en Dagligstue, men som skal være symbolsk og et Sindbillede paa „Jalousi eller den hemmelige Skindsyge“, og det er meget fint an­ tydet, at de to Børn lader sorn de er meget fine Venner, men er i Virkeligheden misundelige paa hinanden for deres pæne Klæder og øvrige Stads, og den gule Misundelse skinner ind over dem gjen- nem de gule Jalousier i Baggrunden og det er dem, som egenlig om jeg saa maa sige, gyder Poesiens Guldskjær ind over Dagligstuens Hverdagsprosa o^ viser, at der i de to Börns smaa Hverdagssjæle kæm­ per lønlige Hverdagskampe, men som er usynlige paa Børnene og knn skimtes gjennem Jalousierne af Beskueren og søde Frn Schrøder, De kan da høre at jeg læser min Sine Muller og véd med hvad for Briller jeg skal se paa J o b a n se n s Stykker, som jeg ellers lét kunde være gaaet forbi og som jeg mener ganske det Samme om som Sine, saa det kan De læse i Dagbladet, hvad De har at sige om dem, hvis Nogen spørger Dem, hvad der vel næppe sker nu saa langt hen paa Aaret, hvor man har saa meget Andet at tale om og det er egenlig Synd, fordi man har meget bedre af at lade Kunsten hen­ sætte sig i poetiske Drømme og glemme Virkelig­ heden, hvad man gjør naar man ser L. A. Sm ith ’s Nr. 243, „Et Stævnemøde“, hvor den uuge Land­ væsenselev har sat sig ned paa Stenten, og rent glemt hvad det var han egenlig vilde der og er sunken hen i Drømmerier og Spekulationer over de daarlige Tider og over at Smør er flovt og Uld stille, samtidig med at han overvejer, hvordan det kan væx’e, at Huder er matte og Tendensen paa Svin stigende, men mærker slet ikke at Guvernanten, som han friede til i Gaar Aftes, fordi hun sang „Ør­ nen løfter med stærke Slag“ saa smeltende, kommer bag ved og i næste Minut vil lægge sine runde Arme om hans solbrændte Nakke og hviske ham i Øret „Din! — for evig!“ og det er hvad jeg kalder Stemning og det er der da for Resten ogsaa i Tu x e n s „Susanna i Badet“, skøndt jeg vilde nok ønske at Badekonen vilde have lidt mere Aandsnær« værelse og skynde sig med at give den stakkels Susanne Haandklædet i en Fart, for ellers kunde hun da let blive forkølet, men det er jo brillant gjort og det er jo ogsaa nm ikke nationalt saa dog i hvert Fald skandinavisk, for Sysjettet er jo taget ud af den svenske Folkevise om „Joachim udi Babylon“,

som Frits Grønbæk synger saa øndig, og nu maa jeg sige Farvel, for jeg skal ned til Petersen og Juliane og hjælpe dem med at lære deres lille Am­ brosius at læse, De véd der er en lille Unge paa halvfjerde Aar, der holder Oplæsninger i Kasino og Ambrosius er saadan et begavet Barn, saa skøndt han kan er et Aar gammel kan han dog allerede sige „Pap—pa“ ! og „Ma—ma“! og naar man hare tager det i Tide kan man vist nok bringe ham saa vidt at han kan optræde om et Aars Tid. men saa maa der jo rigtignok klemmes paa og derfor maa jeg af Sted. Farvel søde Fra Schrøder, og Tak for Kaffe. Over lampepudserens Dagbog, (fortsat a f hans Datter.; F re d a g e -n d e n 1 6 de. FruenHnvmerskolen. Som er belærende. Ligesom Balletskolen og hvori Sætti er en gammel gnaven Komandant, som ikke vil lade Fru Hennings komme frem ; Men holde hende bag Kulisserne hele Tiden; Hvorfor man er glad over, at Jem dorff faar hende ud, saa man kan se hende; Og beundre hende; Som er det Samme. Og ønske, vi havde Mange som hende men det har vi; Ikke. Hvorimod vi har føaet et Kors til; Som er Simonsen der er hleven Ridder fordi det er passende for ham at være det som han er saa tid t. N aar han synger i Operaer og Kristoffersen. er .ikke bleven det men er kun Kammersvend og i Jægerbruden Jæger; Saa ban kunde gjerne faa T itel af Kamm erjæger; Hvad der vilde hjælpe ham, naar han skal ud i Provinserne hvor de sætter P ris; Paa T itler og Ordener. Petersen siger, Sjæfen kæmper som en gammel Leve i Rigsdagen for os, men Folketingets Ulve er ham for mange og alle vore Sparepenge gaar i Ulvesvælget saa vores Løve maa gjøre, i L andstinget som Olaf i Skær­ sommernatsdrømmen og brøle; Men ganske sagte; Imod Beriderne. Ingeborg Minus (7 Uger gammel) agter førftkommende Fridag at holde en Oplæsning i Yugge- ituen paa Nørrebro af følgende Indhold: F ø r s t e A fd e lin g . Der var en Tid, da jeg var meget lille. En Skaal for den Mø i blufærdige Vaar. Lad Andre kun fynge om Alt, hvad der er ftort. For jeg holder nu faameget af det Børnemas. Hele Verden kalder Ungdomstiden ikjøn og rar. A n d e n A fd e lin g . E n B a r n d o m s d rø m , Sørgefpil i i Akt. Mellem Afdelingerne vil Kunftnerinden gjøre Beføg hos Publikum og vife, at hun dog ogfaa kan forikellige Børnelege famt læfe den ikjønnefte Haandlkrift, der faas paa Kjøbmager- gad'e i. hvor ogfaa Billetter erholdes.