S_Punch_1879

174

En Fredsapostel»

<£ttira ctt l i f t t t A n n lja n y tin

om bankhrtiøen.

» bliffuer att berette o r a ett mercfeligt felbt*jlaegfømmbulbteS of bbnbetne t>bi @aelen po (Ebnffmngibotrig uærenbig bleffne »eeng od) uefcer.fpenbfttge ink børbig tb p nbSb reften »ooeb fon meb tilnaffnn 95 ertø, enb

pnb baffbeeb feíff '»oten nogen ftiiggmann, fon? benbeg ide bære uaapen fotntebeíff banS been »øre bertiß eb fa»abeíe, pffb« ffd? p d t od) aßbelig ubi fanoner forlibet troligen forbi banb plbte aff aßt iRabalber od) SSuibet gjørenbig felff beraff,bUfl&§flní> offuerfemme fonbe. anb betb ebelmoebigen gotjeberrte metb f er ffocrefartooer beffiiencfe, rnen tberok offner bleff banb blæfenb orríg aßbelig galen íaleubeg, fomm Core banb aff enIDoßbuug eßer borefífte »nbflubpen, fettenbíS Jtommaer, buot fobanne tegn albtig ttßfornn uceret p p e , o$ fonnenbfg eb {ffießne fmo tommer fra ffoete Jobber. £>cb ^anb .§ iro » p brøeb enIantge metb t^en gammle 5HIbertig men f>anb, uærenbiS uant att banbtere bobe f»are*bbgfet 0 $ anbet foldeli^t uaapen 0 $ geuc r, íoeb *&ørobp formcrÆe att §anb uar enno een ong grøni@folbtng od) øøk M fotc uífe bflnnem ^iiogeí^pnS, benedjtenbe fid) aff fyutnem mores att leere uiße. QKenn p or uar @alle? >f?anb <§aße eßer Babble baPe ffd?Hoffetgtffuen o$ uar bíeffuen een freebené 9J?anb »rebidenbeg ttß demiss fammtibigen: Oíd) pab er en 2D?innijf! £>d) banb, $)rafma nb befomm een gröelig beflriffuelfe »bi Ølirbaggtibenbeng írbderi be* forbrebe att færingernes b°uebbaar futø tbetOboffuet »bi tbe lannge uinteriafteitcr rebfe fonbe. Od) tber tbet ffoere felbt*flaeg uar enbt, Ärigg?manifferen enn» een liiben tornering eßer .jfinkffgtninø metb flirte lantj* fnegte ed; bflPe p u ncm uel aff fabblen nippet uiø tb« tbet for respekte cd? disipline torbet baffbe, men banb loeb tbem fotmerde att tbe b^unem ntetb lemfek bid)pb begegne borbe. 0 $ Uenflreg fffie*SWeffere »bi eenSBefdendning, enb 9 9 æ r e nb f e n offuer ^arrnd Iepet

Da, fidfte Haand i vort Overhus Man lagde paa Aarsbudgettet,

Sank Venftres Forhaabningen flemt i Grus; Forgjæves var CLAUSAGER h elt konfus! Forgjæves ilt Hjerte han letted’, Og Venftres Lintøj han tvætted’. De ftore Kanoner forjog hans Ro, A lt Krigsvæfen fandt han barbarilk; Han kunde flet ikke andet tro, End at Verden i Fred vilde bygge og bo, Hvis Danfkerne ret exemplarilk Vilde leve paa parlamentarifk. Med ftore Nationer lod han det gaa, Dem tillod han Vaaben at bære, En anden Sag var det dog med de fmaa, De blev grinagtige, lod han forftaa, Dog hvad ikal der figes til faadan Snak? — I lang Tid laa denne Claus-Ager brak, Og naar Pølfefnak trives med Frodighed, Maa man ta’e’et med lidt Koldblodighed. E t Nederlag led denne Fredens Præft. Dog hermed han nok fig forfoner, Thi han kan vift let faa „hos B lSM ARCK Atteft Paa, at Smaaftater ftaar fig i Grunden bedft Ved aldrig at holde Kanoner, Men kun Milliarder af Kroner. B lo t C l a u s a g e r nu vil lid t vid ere gaa Paa Vejen, fom her er funden, Og reafifere den Sandhed, at f ma a Po l i t i f k e S t ø r r e l f e r al Tid vil ftaa Og ikulde helft lade være A t holde Flaader og Hære. Urimelig ftore Vexler han trak Paa Højrepartiets Taalmodighed;

Sig bedft og folideft i Grunden Ved flittig at — ho l de Munden.