S_Punch_1879

179

Opgave er løst, vil Ministeren inddrage Ki r ke r ne s Fo rmue og bemyndige Hr. Kammerherren til paa samme Maade at bringe Fo l k e k i r k en til at baire sig selv.

Universitetets 400aars Jubilæum fejres i d e t d a n s k e T and læ ge-A k ad em i Torsdagen den 5te. Juni 1879 paa følgende Maade: Deltagerne — Adgangen staar aaben for alle Tandlæger med og uden Exarnen — samles i Lig­ kistens festlig smykkede.Åvditoriam Kl. 13 præcise. Indlednings-Kantate. Text af V/, Her da hl, Musik af Kr agel u nd, udføres af Tandpinepatienter. Foredrag af Tandlæge Sehj ønni ng: 1 ) Hvor gaar man hen og lader gode og billige forlorne Tænder lave? 2 ) Om den bedste Maade at sætte saadanne ind paa. Dentist T an dr up: Om den bedste Maade at slaa saadanne ud paa. Efter et Fællesmaaltid — Kuverten 3 Kr., inkl. Sundhedssalt og Sozodont — samles man igjen i Avlaen. Dr. dent. Y or si an d-Kjær : Om den rette Forstaaelse af Begrebet „Dr. dentu. (Respondens: Dr. dent. Ax. Carstens). Dr. phil. Wederk incL-Madse n : Om de amerikanske Doktorgrader, og hvad det koster at erhverve dem. Tandlæge Y, Ni el s en: Om Kvaiitetsforskjellen mellem „Barber“ og „Tandlæge“ . — Derefter Stor Doktorpromotion : Ålle i Danmark væ­ rende Tandlæger, som ikke allerede ere doctores dent., ville blive kreerede dertil, med mindre de frabede sig det. Slutnings-Kantate , Text af Kragelund, Musik af Herdakl. Akademiet forventer, at alle, der sætte Pris paa gode — ægte eller forlorne — Tænder, ved Flagning og paa anden Maade ville bidrage til at forhøje Dagens Festlighed. Under Gammeltorvs Middags-Linie. P a a Højden af E h l e r s ’ Meridian En bedre Middag man venter; Men Del i den itore Befpisningsplan Faar ingen P riv a t- D o c e n te r . Derover har W ilc k e n s klaget med Grund, Uret mod dem har man øvet: Man levned dem L iv e t og A r b e jd e t kun, Men Ny d e lf e n er dem berøvet.

Op fra Glemselshavets dybe Sigød Nys en Røst paa Tinge til os lød ; Yenstrebandens mest forlorne Sfinx Har vi ladet ligge ganske „links“, Og han ejer dog Etatsraads Rang! Ånsefc var han ogsaa vel en Gang, Ingen aned’, Nødden var saa hul, Nej man prisede den rare Juel, «Tue] t Juel! Juel! Juel! Juel! Hvorfor var Du dog saa skændig hul? >1 Nordvest han brød. en Bane sig, Skøndi Nordvestpassagen fandt ban e j; Der var ikke videre Synd deri — Blot en lille Smule Gründen. Og at Juel blev Venstremand paa Sligt Synes næsten ubegribeligt; Men af Højrepressen fik ban „Mul“, Og det ærgrede den rare J a el, Juel, Juel, Juel, Juel. Juel! Det er ikke morsomt at faa „Mul“. Hvad der hurtig kommer, hastig gaar; Op og ned er altid Griinderkaar: Millionerne paa Taget sad, Kvidred’ for ham Haabet.s mnntre Kvad. Ak sin Guldfugl han af Haanden slap, Hvor den Fugl har sid’t. man ser nu knap; Thi hans Guldspurv var en Sommerfugl, Den Slags trives sjeiden godt ved Jul, Juel, Juel. Juel, Juel, Juel Ingen Guldklump fandt, men Sand og Smul. Nu gaar J ue l omkring som Moderat, Er i Hol stei ns Lejr gemen Soldat; Af Etatsraads Anstand er ban kjed Og har lagt sig efter Vittighed. Titel faar han nu i Tinget vist Snart af „Venstres nye Humorist“ , Som Etatsraad leged’ han kun Skjul, Men en flink Bajads vi fik i J u e l , Juel, Juel, Juel, Juel, Juel, Zahl e vil sig ærgre grøn og gul.