S_Punch_1879

194

Finalen,

Der vi! HIN L e d r e trodfe «Venftres» Torden Med fin «Perfon», B e r g fom Orlogskonge ftøtte ved en forten Tommers Kanon. Der vil A l b e r t i fvinge T a u b e r s Klage Som Uafhængighedsfane lilliehvid.

Hvo vil da beklage A g u r k e r n e s T i d?

Hvad der laa om Smørret.,

Mo g e n s e n s Pande glin­ sede i Junisolens Straaler som en kæmpemæssig Ej- dammerost, og i de smaa smilende Fordybninger i hans veludpolstrede Kinder, laa der en stille, lys, lovende For­ jættelse om stigende Smør­

priser. Hans ø je gled langsomt søgende hen over en Krukke Ånchiovis, dukkede derefter ned i en Kurv med frisklagte Æg, bøjede udenom en mægtig Skinke, stødte saa paa et røget Lammelaar og dvælede akkurat et Sekund paa dette, for derefter med et pludseligt Spring, ligesom en opskræmmet Græshopper at kaste sig ofer en SiMefjerding. Han udstrakte sin velformede, kjødfulde Haand og greb et Blad Papir. Derefter vendte han med for­ bavsende Tungefærdighed Skraaen, spyttede, rakte Punch Smørret og antydede med et svagt Grynt, at han var villig til endnu denne Gang at lade Be­ talingen opføres som en Debetpost i Kontrabogen. Efter at have givet saa utvetydige Livstegn sank hans Hoved skævt hen imod den ene Skulder, Øj­ nenes Laage sænkede sig og Læberne skiltes ad, fremvisende halvanden Tand, imellem hvilke Skraaen kiggede fornøjet ud, som om den vilde fortælle Verden, at den havde det godt hos Mogen­ sen og slet ikke brød sig om at komme bort fra ham mere. Med dette hyggelige Stillebensbillede, afspejlet i Sindets og Sjælens bundløse Oceans silkeglatte Vandflade, vendte Punch hjem til sit Bo, fyldte sin Smørkrukke og begav sig derpaa hen i sin amerikanske Gyngestol, for i Ro og Mag at underkaste det fra Mogensen modtagne Dokument en kritisk Prøvelse. Det lød som følger: Å Monsieur Monsieur le Gourmand Je ppe Jochums-en å Ludseroed. Mon cher ami et compagnon de partie! Vous pouvez prendre poison sur que j'ai hattu å Severin

Enfom og mørk er Folketingets Bolig, Tyft og forladt, Lukket er Døren, ingen Talerftol i Salen befat! Sorgen og Savnet kan vi næppe ftyre, Vented’ de. faa længe, før dé drog af Sted, Burde de havt Dyre­ havstiden med. Dog er med Haab vor Klagetone blandet: C h r e s t e n s Parti Smelter i Varmen. Nys A l b e r t i danned’ E t Kompag 9! Rebellion han gjør mod Bogødrotten, Værne han vil fin «Uafhængighed». Komme flemt paa Potten Vil B e r g derved . Derfof- en nyfødt Sol i Øften gløder Klart gjennem Sky. Atter det ikilte vil paa Vælgermøder Mødes paany. Der vil det «oplyfte» Vælgerfolk de hylde, Hverve dets Bifald, prife dets Fornuft Og med Flolkler fylde Kroftuens Luft.