S_Punch_1879

43

«g paa det Ejland Bornholm slog Højregjaurerne de Kejtede med en Kofod, og Abu Tange faidt af Skræk ned af sit ! Sæde og bred sin Hals. Men, ved Patriarkernes Grave, de, som sloge med Hojre vandt en Sejer større end den. Senner j af Hunde vandt over Jezdegerd, hvem Profeten trøster. H er bar været stor Glæde og Ildfest, og Ahrimans Nat har straalet som Persiens Sol, og Shahens Datter er bleven j hjemført af en anden Shahs Sen. Inshallah, der var lid i alle Yinduer og Mænd stedte i Basuner paa Torvene og de j ringede med de Allah forhadte Klokker. Mashalla, disse Hundesenner af Vantvo havde nær trykket din Faders Sen saa flad som et Palmeblad, min Kaftan blev senderflænget og min Tschibuk itubrudt. Maatte Profeten straffe disse Kafirer! £}g ban, som forte Bruden hjem, fik Besøgelse af nogle Giaurer fra sit eget Land, og disse Vantro sadde ved Schahens j Bord og aade, ved Muhameds Skjæg, saa Mændene i Storschahens Land ved den Flod Spree fik Bugvrid deraf. hv"d j der tykkes mig helt sælsomt. En saare buttet Gjaur, ved Profetens Skygge, hedder Abu Meyer. I Maaneden Aban kom han i Barnsnød og fik j med stor Vaande og Drøvelse et Barn af Avispapir. Allah Motavakkel Allah! Intet er forunderligt i dette Land. Samme j Papirsbam fodredes med Ænder, og dog blev det bestandig tyndere og lignede slet ikke sin Moder. Allab Akbar. Søn af Musa, disse Gjaurer ere i Stand til alle Ugjerninger. Den unaturlige Fader, Abu Meyer, som var Moder til samme j Papirsbarn, har ynkelig ombragt sit Livs Frugt for at ægte to paa én Gang: M yr Knastensen og A bu Erik B en Begh, j Ved Profetens Ribben, den sidste er en berømt Ulema og Fader til mange og gode Børn; hans 2 yngste Sønner heade Dit og Dat og ere graaskjæggede Vismænd fra Fødselen af. En Hun-Giaur, som var stor i alskens Gøgl, er nys brudt ud af sin Herres Barem. Hun var bunden med en gylden Lænke, som bed Kontrakt, men den sønderrev bun og flygtede til et fjernt Ejland. Ved Ayeschas Aske, en Dew var fsret i i denne Kvinde; hun var mere dewelsk end syv andre, og hun sparede sig ikke, thi hun var ikke økonomisk anlagt- j Hendes Ansigt var som Fuldmaanen, naar den luerød stiger op over Allabs Jord, hendes Hænder vare fulde af Guld hendes Simarre af serisk Væv, hun var kjendt af alle som Landevejen fra Ispahan til Teheran. Hendes Dans var som I Huriernes, hendes Munds Køst som en Sølvklokke og i alskens yndefuldt Gogleri overtraf hun de ypperste paa Torvet : j Balsora. Lykkelig den Kettroende, der fik denne Kvinde i sit Harem: hans Tøfler vilde stea uden for dets Dør l t ved Dag og ved Nat. Selah, Ven og Broder, maatte dit Skjæg vorde som en Kratskov og dine Hustruer fede som Trapgæs. Jeg er ved Profetens Naade Din rettroende Ven og Broder Jra&ulb l i e n B lu ta JVatredA in .

©pnqeé paa SJWobi:

Uben ©faanfef, uben Staabe Äfippeb’ be nteb ©ajen nu SiPet? tpnbe, ffjøre éraabe Saa ben arme £unb itu, ©ia! ben faa — ob fæle 3 b 1 — ©om en Sattegri? paa ©pib. Sar jeg graabtg enb fem % au i er Dg — fom ^an — ©£prptan[t. — Jpelfet libe JpungerSnøb, ©nb at jpife ^unbefjøb! ®p? ofj Sembcfe nu! t^i rirfe- lig berpaa bc fpifte oen: „Unb e 8 fefymedte trie ein {verfe!/ ©a’e ben ene ©frceterfoenb. £eefet fig: bPac tcenfer »ef 3)u om faaban en „©efeli"? Svøben maa be nu affone, Søbe for bet fcefe SRorb. Suftnb Jpunbe »og feir ©rrne. fDioeleb' bog et ©antbebëoit: „' 2 >rcefee tmnbe — bet gaar ar ©pife bern — gi’er Sret :: SmbM jpefiere af toilbe ©foobcrr 2Iareoi§ jeg fePeb’ Pift,

om,

Seter ©cbiøtt i ScrnbomSatber. [if -3 fptie, paf 3 ftrag cn ■føøifi gefærltg 2 ?ife faa Dm tre 8 ?tbberémcenb af „©ajen", ©om en fcetfer Stoppe faa : — Sat og jfjcefP Voer opreten! — 2 >e gif fjen at mpre ben. „©uftan" faa juft Dg forbojeb’, Suffeb 1 Djnene til Siunb, 3)a om hjørnet STpffeu bøjeb’ Dg bfeto taer ben [taffel? §unb; Dg ©ermaniaS fultne Sarn ©aaban 2 afe bofbt, — bet ©farn: ,,©o ein bünne? bänifd? „Sßunbftpff’" 3 ft ¿um ftrü&fiüd nidjr prb&ar! -itber fofé’ ein fette? „Jpanb3tücftf

IjtjørlebeS 3 ttjffe øfræbcrfticfibe f t H flagtebe

2 )aS muf? fein feljt befttat. S rüber ! 3lnneftiven irir 3)iefe? Hebe, bide SL^icr!"

9faar man efier? fun faar Sanogrøb, Äan man toenfe fig, boorban Silfe trenbe 2/pjïer’S 5Eanbfjøb fiøb teb bisfe Drb i Sanb, Dg ©amPiitigljebenS 3toft $>rufneoe i PereS Srpft.

ben ftahhds febe ^unb „£ultanH, fom bog ©ro ne pcobe fparet i bet [tore ^unbemorb? £ib.