S_Punch_1879

51

Venstres Kammertone.

pafuett, foelpnte uilbe panb od? fd?Oenuue i?bi folfc^cffnetS Unnetffrømme. 9Wen mcentc pant (SpreftenSPooelfen metp itiflnaffn 39etre, att tpet more no bebff att laebe fomm more fer aff gobcpcrne ep rett Ieffuenbiø, men ueb troHbom ed? faubené fonffet fergeerbte, foe att tpe fun tprfteS att paffue Siff »bi jlcp, uterenbiS bed? ffeenbøebe. Dd? loeb panb ffin træl Æaobet foelte »bi toeube farns felbe 3Dpgn, puorobaff famme $a»be r bleff profetiff od? ueorren ebi fltt arrme poueb cå) famnmtffreff ett ©albre? breff, fomm panntm3)apl fdfjulbe itlbe befenime. SKen finge bpnbeine od? fpeer aff anben trcUbom ed? gopeper* iid?t $u|eri, foefom att be paffbe ebi 9 ?pborrig manet een b^cb SWanb »baf ©rafuen cd? laebet een person, fomm uar beffffumm berpffue flin ffemme, enb partb paffbe ingen. ^ er 'fcu llftein i blafen*

borrig formetdebe, att SSerre ^uar foe breffuen cd? forfaeren, ^falt panb pannent platt tilfoebe locp gaff ffd? ed? fline ilatbnere [od? Jtnapper unber Ølennte fld? bed? een ffaffuet »bt Iiffuet od? be* fommgreffuelit bugoriiDIpetfcbaff. Slien panb Sang foet, att pte* ®erreé befattning.

iil Tinge stævned’ atter Yenstrehjorden, Og Formandsklokkens Toner lød bedaarende For Ørene af Bukkene og Faarene. — Dog den Gang var kun Tinget i sin Yorden. Men snart blev der gemytligt i Kohorden: Yalgklager trak man glatvæk frem ved Haarene Og vedtog for at plastre lidt paa Saarene En Slags Udsættelsesforretningsorden. Et udsat Lem pr.Dag ! Jo , vi tør mene, At hundred’ Dagevil det Yenstre tage Atfaa sig selv sat ud af Tingets Skandse. Det er dog lidt af „ham fra St. H e l e n e “, Der ogsaa havde sine „ h u n d r e d ’ D a g e “ Og saa til Slutning — „belle Alliance“ IL »^Ti savne T a u b e r dybt, den uundværlige! Han var Demokratiets bedste Prydelse! Naar han oplod sin Mund, det var en Nydelse Selv for den mest forslugne og begjærlige!“ Saa tales der; men skal vi være ærlige, Saa spore vi dog siden bans Forskydelse Slet ingen Mangel paa den Art Udgydelse Og disse Hib, der vare Ta ub e r særlige. Der h ar endnu ej været mange Pavser Imellem den Slags vamle Godtkjøbsilavser, Som Ta ub e r gjerne pryded’ Diskussionen med. Som Surrogat man for „Hans Uundvæ rlighed“ Hans Stemmegaffel griber med B e g jæ rlig h e d ; Thi den kan Yen 3 tre aQ3laa Kamm ertonen nied.

fferne uar att line metp Ufffue Pbi ftaateftøeber meenenbié moffee att begnene baa uare ot liine metp faaer obi tperié eegne flaeber. ©nb panb fagbe ep feebant. tpe fer go|epete att ucete Obi liffue, troebe tpe armrae bpnber pamiem, fomm tpe uar forte uante, og bleffue tfje fer fatte OnberiUlfffm aff ffiu forfaetne SJianb, tper fcpulbe granfcjfe effter, puab jiammelid? trottbom tper uar metp tpennem offuet. ©d? pentaegen att panb foer panb uiffbc bliffue SSuwf, men loeb ffd? bod? ep fronraege, tp tpet goetbeS poS pannem ep noebigt. S3bgangen tpen, att baa tpen JRibber

Då) bleff

Sllbertii bened?tebe

3«pl e ^ eff petoboffuet foe

P r a K u n s tv e r d e n e n . Efter fikkert Forlydende vil den fra Sommerforestillingerne i Provinferne under Navnet C. B e r g fordelagtig bekiendte Skuefpiller C. P o u ls e n overtage E. Poulfens Rolle \ E r asmus Montanus. A f Henfyn til T hom as N ie ls e n antages der im idlertid, at man vil udelade den Scene , i hvilken Rasmus Berg bevifer, at Degnen er en (Vejr-') Hane.

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER