S_Punch_1879

54

Den slemme Syge.

Dog, det faar gaa, som det kan bedst ; Vor Mening er for Resten, At kommer her den sorte Pest,

Bør vi den sky som Pesten. Til Magistratens Udvalg glat Vi flytte da vor Bolig, D e r faar selv Pesten ej os fat, Der kan vi slumre rolig.

Ved Kaffen.

*

)

kors! Hvilken Skræk i Øst og Test Og Syden med for Resten! Om saa man rejser ned til Pe s th , Saa tales der om Pesten, I Moskau og St. P e t e r s b o r g Man slukker Sejrens Festblus Og ser hver anden By med Sorg

Fru Sørensen. Tusind Tak, søde Fru Schrøder, men jeg er næsten bange jeg ikke kan drikke mere i Dag, saa apoperplex er jeg bleven ved at læse i Avisen om Pesten, som vi jo naturligvis ogsaa faar og jeg vilde bave Sørensen til at gaa ind i en Be­ gravelseskasse strax, men han sagde, det var bedre at gaa ind i en Brandassurance fordi Borgemesteren havde sagt at der skulde oprettes et Kræmmertorium for strax at brænde de Døde og jeg syntes egenlig det var rigtigst for at forhindre Smitten at vi strax kom alle dem der bragte Pesten med sig i Gryden, det vil sige, de maatte jo først dø, hvad de jo nok- gjorde, naar de saa det var det bedste for Samfundet, og det er rart det gaar i saadan en Fart med Be­ gravelsessagen og Kirkegaardene og alt det Væsen, saa at vi maa være baade Borgemesteren og Kultus­ minister Fischer taknemlig fordi de ikke bar ladet gro Græs paa det, og bliver Kræmmertoriet til Noget saa tænker jeg nok Petroliummen bli’er ved at stige, htad jeg vil haabe den maa, for Sørensen gjør jo i den og nu er det jo bleven Tøveir, hvad der ikke er godt og ogsaa en slem Streg i Regningen for Frits Grønbæk, der siger, han havde tænkt paa at begynde en Skjøteløbertidende og engagere Meyer og det skulde saa være saadan et Slags Ismejeri ligesom det i Giostrup som Docent B ay laver og'som jo egerlig bliver et Isbajeri. siger Frits, undtagen det bliver med Mælk og ikke med Bajere, men saa blev Vejret jo varmt og det var en kold En for stak­ kels Frits Grønbæk, der du vist maa lade sig nøje med at se at blive antaget soro Journalist-Elev yed

At blive til et Pesthus. Alene her i Staden ta’er

Man Sagen med Besindigherd, Og dersom nogen Fejl vi bar, Saa er det ej Gesvindighed. Som Don Jua n var strax parat At huse Marmorgjæsten, Saa har vor brave Magistrat Paa Husrum tænkt til Pesten: Med ægte, sund Pestivitas Bor’mester os husvaler: Han fandt, at der var herlig Plads I Stadens Hospitaler. Og skulde Pesten til os naa, Som Trøst, mod hvad der hænder os, Vi bleve branaforsikred’ paa, At Magistraten brænder os. De vise Fædre blive prist Fra C h r i s t i a n s h a v n til „Sor te H e s t “ ;

Thi de vil *ørge klogt og vist For Byen mod den sorte Pest, De tænke viselig: „Imens Vi Pesten Adgang spærre, Bli’er Stadens Biasser pesti-læns Og saa er den, Skam, værre!“