HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

8

JACOB B. JENSEN

borgen, der nævnes i sagens akter, mens byen og dens borgere ikke om­ tales. Det var ikke dem, Erik af Pommern havde i tankerne, da han åbnede striden om København. Kongen tilgodeså borgernes interesser i tre dokumenter, der alle er stærkt omdiskuterede. Det drejer sig dels om to privilegiebreve fra 1422 dels om den såkaldte »Erik af Pommems stadsret«, der er uda­ teret. Stadsretten er den ældste københavnske stadsret, der er overleveret på dansk. Den er kun kendt i en meget sen afskrift fra anden halvdel af 16. århundrede.2 Den består af en temmelig lang prolog og 105 artikler, men ingen afslutning. For så vidt angår selve teksten, slutter den sig meget tæt til Københavns stadsret af 29. januar 1294, ja den er i hovedsagen kun en oversættelse af denne oprindelig latinske stads­ ret, som byens daværende herre roskildebispen havde givet. Ialt 14 af den gamle stadsrets artikler mangler i oversættelsen, mens 12 artikler er delt i to, uden at det har medført ændringer i indholdet. Artiklernes rækkefølge er bevaret med den undtagelse, at en samlet blok på 27 ar­ tikler er flyttet. Det har været diskuteret, om Erik af Pommern nogensinde har givet byen denne stadsret i fuldgyldigt beseglet form. Debatten har især drejet sig om, hvorvidt der i senere kilder kan findes henvisninger til stadsretten.3 Det skal her undersøges, om der er forhold ved den over­ leverede tekst, som kan kaste lys over kong Eriks rolle ved stadsrettens tilblivelse. Den eneste ændring af indholdet i »Erik af Pommerns stadsret« sammenlignet med stadsretten fra 1294 er, at ordet »kongen« er indsat i stedet for »bispen« alle steder, hvor det kunne gøres uden at ændre meningen. Nu optræder kongen som rettens håndhæver og som den, der inkasserer halvdelen af alle bøder, og kongen nyder visse rettig­ heder, der tidligere tilkom bispen. Desuden er 14 artikler udeladt. Denne udrensning kan ikke være helt tilfældig. Det drejer sig frem for alt om 10 artikler, hvori bispen nævnes, og hvor hans titel ikke meningsfuldt kunne erstattes af kon­ gens.4 De omhandler bispens særlige anliggender, kirkelig domsmyn­ dighed og moralen. Desuden mangler de sidste fire artikler samt en eventuel slutformular og datering. Denne udeladelse må skyldes, at den overleverede afskrift er mangelfuld, da artiklernes indhold ikke