HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

DET KGL. TEATER I EN BRYDN INGST ID Modtagelsen af William Bloch’s Lygtemænd oktober 1875 AF ELIN RASK Tilskuerens rettigheder og pligter Hvilken stilling indtager et teater, der kalder sig kongeligt, men reelt tilhører alle landets indbyggere, et teater med repertoireforpligtelser og repertoiremonopol? Spørgsmålet forekommer måske ikke påtræn­ gende idag, men i en periode, hvor nationalscenen er en dominerende underholdningsfaktor og centralt placeret i henseende til kunstne­ risk formidling, kan modstandere af Det kgl. Teaters repertoirepolitik blot foreslå de utilfredse få teateraltemativer og iøvrigt rette kritikken mod teatrets ledelse. I de fleste tilfælde ytres kritikken på prent, men den placeres undertiden mere direkte og højrøstet på selve tilskuer­ pladsen. Det sidste var ofte tilfældet i første halvdel af forrige århun­ drede, før privatteatre som Casino og Folketeatret, senere tillige Dag- marteatret slog dørene op. Allerede et år efter indvielsen af Vilhelm Dahlerup og Ove Peter­ sens nye teaterbygning i oktober 1874 blev dog påny udkæmpet en afgørende dyst i Det kgl. Teaters tilskuerrum. Baggrunden for de voldsomme reaktioner var bl.a. utilfredshed på arbejderbevægelsens fløj, hvor socialismens nye og aktivt kæmpende ledere følte sig foru­ lempede ved nationalscenens repertoirevalg. Det var dog ikke alene arbejderbevægelsens folk, der var utilfredse. Også i akademikerkredse, specielt i den kreds af yngre akademikere, der gjorde sig til talsmænd for »den frie tanke«, måtte det vække uvilje, at et skuespil tilsyne­ ladende beskæftigede sig med aktuelle samfundsmæssige problemer og dog mundede ud til fordel for den bestående samfundsorden og det lille kompromis. Hvad hed da den forestilling, som i oktober 1875 formåede at brin­ ge gemytterne i kog? Forestillingen hed Lygtemænd, og forfatter var den unge cand. jur. William Bloch - 6 år senere Det kgl. Teaters in­ struktør og Holberg-fomyer. Hvad angår materiale til belysning af fo