HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

L. G. B O R U P — B O R G M E S T E R E N D E R B L E V K O M M U N A L P O L I T I K E R AF SIGURD JENSEN

i. Borgmestervalg. Mandag den 19. marts 1883 holdt Københavns borgerrepræsentation sit sidste møde i samlingen 1882-83. Denne skulle slutte inden udgangen af marts, og i henhold til Københavns dengang gældende forfatning skulle 6 af borgerrepræsentationens 36 medlemmer på valg, inden den nye samling begyndte den 1. april. Mødet den pågældende aften fik sin særlige spænding ved, at der skulle vælges ny borgmester for magistratens 2. afdeling. Fem kandi­ dater havde meldt sig, de tre havde ingen chancer, men der ville blive kampvalg mellem de to sidste. Selv om byens borgmestre i princippet var ligestillede, var 2. afde­ lings den mægtigste, for han bestyrede byens finanser. A f afdelingens opgaver iøvrigt må især nævnes ledelsen af de kommunale hospitaler. Borgmestervalget havde været længe undervejs, tilsyneladende fordi man havde haft svært ved at finde frem til en egnet kandidat, man kunne enes om. Nu var det anstændigvis ikke muligt at udskyde sagen længere. Den nye borgerrepræsentation måtte kunne møde en finans- borgmester, når den trådte sammen. Den afgåede, C. E. Fenger, havde allerede i efteråret 1882 gjort det klart, at han ville gå, og han var fratrådt med udgangen af februar 1883. Siden da havde rådmand A. Worsaae været konstitueret i em­ bedet. Blandt de emner til borgmesterposten, der havde været på tale, var den forhenværende redaktør af Dagbladet G. St. A, Bille, som tidligere havde spillet en stor rolle i københavnsk kommunalpolitik. Han sad for øjeblikket i Washington som dansk udsending, men var interesse­ ret i at vende hjem. Han ville have været en naturlig kandidat for den nationalliberale klike, som i sin tid havde stået bag valget af Fenger, og en af dens mest aktive medlemmer, arkitekt F. Meldahl, korresponderede med ham derom. Men der kom ikke noget ud af sa­ gen. Billes virke som direktør for Det københavnske Byggeselskab

Made with