HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

E R IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER

1 1

en letflydende dansk tekst. Ingen havde bedre grunde til at søge for­ billeder i ældre kongebreve end kongens skrivere. Særlig interesse knytter sig i denne forbindelse til udtrykket »nær­ værende og komme skulle«. Under Erik af Pommern og hans efter­ følger Christoffer af Bayern brugte kancelliet formen »komme skulle«, mens andre brevudstedere foretrak de længere former »kommende«, »tilkommende« eller »kommeskullende«.10 De danske breve, dom­ kapitlet i Roskilde lod udfærdige ved denne tid, anvendte den sidst­ nævnte form, mens rådet i København og andre verdslige brevudste­ dere hyppigst skrev »kommende« eller »tilkommende«.11 Der kan ty­ deligt skelnes to retninger: på den ene side kancelliet, som holdt fast ved »skulle«, og på den anden den østdanske tradition, som benyttede konstruktioner på »-ende«. Disse stiltræk er vel ikke beviser, men dog stærke indicier for, at Erik af Pommern lod sit kancelli foretage udrensningen og oversæt­ telsen af Københavns stadsret. Med prologens sidste sætning er vi atter tilbage ved teksten fra 1294. Her træffes den samme ophobning af synonymer, som kende­ tegner begyndelsen, og når her igen siges, at privilegierne er blevet »formeret« med nogle artikler, så må det denne gang hentyde til de artikler, som blev tilføjet stadsretten i 1294. Hele prologen er et lim-og-saks arbejde, hvor redaktøren har be­ holdt så meget som overhovedet muligt af den oprindelige indledning, og hvor han var nødt til at foretage ændringer greb han tilsyneladende tilbage til det seneste kongelige brev til København for at finde en brugbar formulering. Da stadsretten mangler slutning, hvori en eventuel datering skulle søges, er der intet i den overleverede tekst, der klart viser, om den no­ gensinde har foreligget i fuldgyldigt beseglet form. Takket være den ovenfor nævnte ændring i artiklernes rækkefølge, kan det imidlertid ses, hvordan forlægget for den kendte afskrift har set ud. Flytningen af de 20 artikler kan ikke begrundes udfra artiklernes indhold. Hvis man derfor går ud fra, at rækkefølgen skulle have været bibeholdt, kan fej­ len være opstået ved, at afskriveren har bragt uorden i et manuskript bestående af flere blade. Hvis denne forudsætning er rigtig, kan man inddele stadsretten i 4 afsnit. Første afsnit består af prologen samt art. 1-15 . Herefter skulle være fulgt de artikler, der nu står som art. 79-99.