HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

L. C. BORUP 149 ejendomshandler, kommunen havde afsluttet siden i. januar 1897. Under debatten tog Borgbjerg ordet og rettede et hårdt angreb på Borup og kommunens embedsmænd for at have optrådt kluntet og trægt i forbindelse med de kommunale ejendomshandler. (»En kom­ munal ejendomshandel bør i al stilhed planlægges af magistraten, og når planen er moden, bør der gribes hurtigt og energisk til«). løvrigt ønskede han i al almindelighed undersøgt, om der var tale om kor­ ruption i den kommunale forvaltning, f.eks. i forbindelse med leve­ rancer til kommunen. Kort sagt, han ville have foretaget en grundig udrensning, så at den aktuelle skandale måtte blive »den sidste lev­ ning af det gamle kapitalistiske system«. Borup afviste Borgbjergs an­ greb som ubegrundede og beklagede pressens overdrivelser i sagen. Der var snart ikke en borgerrepræsentant, der ikke var kastet snavs på, og det ville blive en kamp at føre, før følgerne i Københavns kom­ munale liv blev overvundet, sagde han.52 Der vil ikke være grund til at referere fra de talrige avisartikler, der unægtelig »kastede snavs«. Men det kan måske være rimeligt at nævne et enkelt af angrebene, der fremkom nogle måneder efter begivenhe­ derne og var med til at holde sagen frisk i folks erindring. Det var »Blæksprutten« fra 1898, der tog sig af det, dels med tegninger, dels med en vise. I tegningerne afbildedes. Borup som den i datiden meget kendte komiske figur Ander Tikjøb (efter Adolph Rosenkilde: Anders Tikjøb, udkommet 1861 og i talrige senere oplag, senest 1975) , og ideen var ganske morsom, eftersom den ramte både det mutte og det provinsielt kejtede hos Borup, men det kampglade hos ham fik den unægtelig ikke med. Visen derimod - som man kan finde morsom eller ikke efter behag - var direkte perfid. I den tegnedes et billede af borgmesteren, der i fællesskab med forbryderen Larsen tog borger­ skabet ved næsen, og det tør jo siges at være en grov forvanskning af de faktiske forhold. Det femmandsudvalg, der blev nedsat til at undersøge de kommu­ nale ejendomshandler, havde fået Herman Trier som formand og Oskar Johansen som ordfører. De øvrige medlemmer var Harald Bing, Th. Lund og P. Knudsen. Udvalget var således helt domineret af venstrefløjen. Dets betænkning forelå den 13. marts 1899. Herman Trier havde været pennefører, og den, der har læst hans historiske arbejder, nik-

Made with