HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

HENRY ST JERNQV IST

1 6 6

om, hvad deres erhverv gik ud på, dels og vel derfor ikke har taget nogen skade af det nære naboskab med disse damer. Den eneste kvinde af denne type, jeg husker, er »Røde Marie«, men det var kun, fordi hun så tit optrådte med en eventyrlig kæfert. Hun var stor og tyk, med rødgult tjavset hår. Jeg selv kom aldrig i bad på Hambros badeanstalt, men det skete een eller måske 2 gange om året for mine forældres vedkommende, og det var højtidelige stunder. Derimod var jeg med mor henne samme­ steds, når hun vaskede vort tøj der. Det var jo faktisk en forløber for vore dages selvvaskerier. Anstalten havde indgang i Pilestræde, og den lå ved Trinitatis Kirkeplads. Det gjorde indtryk på mig, at der hver torsdag gik gamle mennesker rundt i butikkerne og hilste på og som regel fik en 2-øre. Det var de gamle fra »Almindeligheden«, som den dag havde udgangstilladelse. Uden for de nærmeste gadestræk lå Kongens Have. Langs Gothers- gade op mod Kronprinsessegade lå Rosenborg Kur- og Brøndanstalt. Her gik tidligt om morgenen fra kl. 6-8 velhavere og nød mineralvan­ det, vel som en slags slankekur. Bagefter promenerede de i haven, og til deres underholdning spillede et lille hornorkester. Det sad på en musiktribune ikke langt fra indgangen ved Landemærket. Jeg hu­ sker endnu deres høje hatte. Længere nede i haven var den store mu­ siktribune, hvor der hver søndag eftermiddag var koncert (kommu­ nal). Jeg ser for mig dirigenten, Joachim Andersen, hvidhåret med nakkeskilning, og jeg husker, at far, som skrædder, udtalte en slags mishag med, at han slog så meget ud med armene. Det kunne intet tøj jo holde til. Da jeg fyldte 6 år, lå jeg på Blegdamshospitalet med skarlagens­ feber. Jeg var blevet kørt derind i en sygevogn med to heste foran - eller var det kun een - og jeg lå den første uge i hovedbygningen. Jeg fik en dag besøg af min mor, som dog ikke måtte komme nærmere end til døråbningen, og jeg sad på armen af en sygeplejerske under det sikkert kortvarige besøg. Ved siden af mig lå en dreng, vistnok kun et par år gammel. Han var meget arrig, men det gode kom op i mig, og jeg stak min hånd over til ham, så han kunne bide i mine fingre. En dag stod der nogle ved hans seng, og der lå blomster på den. Han var altså død, men jeg har ingen erindring om, at dette gjorde dybere indtryk på mig. De sidste 7 uger tilbragte jeg i en barak.

Made with