HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER INDR INGER I

1 6 9

bas. Begge de to harmonikaers sørgelige rester befinder sig nu på mit pulterkammer. Far kom sjældent udenfor lejlighedens 4 vægge, og han nøjedes med at trække frisk luft ved at sidde ved vinduet og kigge ud på gade­ livet. Det skete dog også, at vi gik en aftentur i Kongens Have. A f og til fik vi besøg af arbejdsløse, vandrende geseller, som, når de viste fagforeningsbogen, fik en skilling. Med mellemrum fik vi besøg af en ungdomsven, der nu boede på Almindeligheden, lam i den ene side af apopleksi. Han fik en eller to cognac’er. De var jo ikke så dyre dengang. Vi kom en del ud til tidens almindelige forlystelser. Fra Tivoli husker jeg, foruden selvfølgelig Pjerrot, den gamle rutschebane, der lå langs Tietgensgade ud mod Bemstorffsgade. Den havde ikke, som den nuværende, de store styrt og blev nedlagt i forbindelse med byg­ ningen af Hovedbanegården. Jeg var aldrig oppe i den. Jeg husker også en sidsteaften foran Glassalen, hvor Carl Gottschalksen spillede af med sit harmoniorkester. Han var en særpræget type at se på: gnistrende sort hår, måske i de senere år ved hjælp af farvning, med en moustache efter tidens mode, en såkaldt schnurrbart. Ulasteligt kjolesæt med hvidt, stivet bryst. Meget mørk lød, gående over i det gullige. Cirkus, hvorfra jeg husker vandpantomime, og Zoologisk have kom vi i, når vi havde besøg af slægtninge fra Skåne. En onkel skal have leet noget så hjerteligt, da jeg, skønt kun 5-6 år, brugte et abso­ lut tabuord om abernes opførsel. Det undrer mig noget, for jeg var ellers ikke slem til at bruge »uartige« ord - dengang. På vejen hjem fra Zoo og Frederiksberg Have tog vi ind på Alléenberg, tre sammen­ hængende forlystelseshaver oppe ved runddelen. Hvad jeg husker, ud over den almindelige larm af mennesker, var isvaflerne, dengang no­ get helt nyt, og »Det muntre Hjul«, et vandret roterende hjul, hvorpå folk satte sig, men ved centrifugalkraften efterhånden blev slynget ud til siderne, til stor jubel for tilskuerne. På Vodroffsvej var der en forlystelseshave »Vodroffslund«, hvor der på en tribune var forskellig optræden. Jeg husker en kreoleragtig ar­ tist, der i sit lange sorte, krøllede hår bar tunge vægte. Jeg blev ræd­ selsslagen, da han efter sin optræden passerede vort bord. Ham kunne jeg ikke lide at se på nært hold.