HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER INDR INGER I

1 7 1

ger, og i skolegården sørgede et plankeværk for, at vi ikke kunne kigge på hinanden. Men det skete jo, at der kom huller i plankevær­ ket. Skolens inspektør var en cand. theol. Petersen. Han sad hver den første i måneden og indkasserede skolepengene, i kr. Han var iøvrigt en bøs herre. Jeg mindes, at jeg engang havde glemt mine gymnastik­ sko på skolen, og efter at jeg var blevet skældt meget ud derhjemme - der skete endog det enestående, at far gav mig et par slag med en bøjle - fulgte mor mig hen på skolen for at hente gymnastikskoene. Da vi var kommet til Nansensgade, så vi inspektøren komme skri­ dende, med stor bulehat og sort slængkappe, og da mor ydmygt be­ gyndte: »Herr inspektør . . .«, blev hun skarpt affærdiget med: »Ikke tale til mig på gaden«. Højt og tydeligt og med betoning af hver stavelse. I den første klasse havde vi Frøken Nic. Helms. Hun var gudbenå- det, mild og elskelig og med en for den tid sikkert moderne form, da hun indførte os i læsningens vanskelige kunst. Hun blev senere vice­ direktør ved Københavns skolevæsen. Jeg ringede en aften til hende og inviterede hende hjem til mig. Hun kunne godt huske mig, men beklagede, at hun var for svag. Kort tid efter døde hun. Det tredie år fik vi som klasselærer Herr Peters. Han var dengang 77 år - der var jo ingen aldersgrænse - og var lille og vissen med tyndt fuldskæg, helt gråt. Han var sønderjyde og var som ungt menneske blevet udvist af tyskerne, fordi han hev det tyske flag ned fra et kirketårn eller måske hejste det danske. Han havde i sin tid opfundet en skrivekugle, en forløber for skrivemaskinen, men ikke fået den kommercielt udnyttet. Dette læste jeg om mange år efter. Han lærte os rundskrift og skrev selv vore navne i alle vore bøger med rødt blæk, hvilket tydeligt kunne ses på hans fingre. Vi fik i hans timer terpet salmevers og katekismus, men ellers husker jeg ikke at have lært noget af ham. Han brugte flittigt spanskrøret, normalt ved at putte dren­ genes hoved ned mellem sine ben og så slå til. Tju-tju. Vor anden lærer var Herr Elmer. Han havde sine meget bestemte meninger om meget, f.eks. forklarede han os, hvor mange millioner, der gik op i røg. Han var også ret så nationalistisk, som så mange andre, og det irriterede mig særdeles. Det samme gjorde skoleinspek­ tøren, da han i gymnastiksalen holdt en stærkt antisvensk tale i an