HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

HENRY ST JERNQV IST

1 7 4

arrangerede i Kongens Have, mest rundt om plænen med marmorkug­ lerne nærmest ved Sølvgade. Min interesse for løb havde jeg fået ved at overvære indvielsen af Østerbro stadion i 19 12 . Idrætshuset var endnu ikke bygget, men hen­ lå som byggeplads, og vi drenge kunne, hængende på plankeværket, iagttage konkurrencerne derinde. Jeg husker endnu 5000 meter løbet, hvor »Sorte Carl« (Carl Jensen fra A .I.K .) på de sidste omgange distancerede de to K .I.F.ere Viggo Petersen og Laurits Christiansen, med den senere konge Christian X som prominent tilskuer. I de følgende år overværede jeg en masse stævner på Stadion, og ved landevejsløbene, særlig marathonløbene, fulgte jeg ofte med på min cykle. Engang havde jeg dog været for letsindig. Der skulle være et løb med start i Måløv til lidt på den anden side af Frederikssund og retur. Jeg var lige stået op fra en ondartet fåresyge, men cyklede alligevel til Måløv og fulgte de første løbere til Frederikssund. På til­ bagevejen begyndte det imidlertid at knibe for mig at følge med lø­ berne, og jeg måtte se den ene efter den anden passere mig. Jeg ankom sidste mand til Måløv, og jeg måtte resten af vejen til København lægge mig hvert femte minut og samle kræfter. Da jeg var en snes år, fik jeg lov til at melde mig ind i K .I.F ., og jeg fik megen glæde af at rende rundt på Stadion og prøve alt muligt, men der var dog aldrig stof i mig til at blive en »stjerne« - meget langt fra endda. Kapgang var egentlig det, der interesserede mig mest, det havde det også været under vore »idrætsstævner« i Kon­ gens Have, og jeg hængte engang et par omgange på Gunnar Ras­ mussen, verdensrekordholderen, da han trænede på Stadion. Han vendte sig så om og spurgte, om jeg var en ny »gænger«, men det måtte jeg sige nej til. Jeg kunne tænke mig, at min interesse for atletik, som jeg har beva­ ret op gennem årene, hænger sammen med min interesse for tal - mit borgerlige erhverv blev jo at være statistiker. Her var en sports­ gren, hvor resultaterne kunne måles talmæssigt og ganske eksakt. Men trods det, at jeg altså aldrig kom op i toppen, lærte min atle­ tiktræner Emst Heuser mig noget, som blev min ledetråd for alt mit senere virke: »Slap af, slap af - og når det så gælder, giv den alt hvad du evner«. I 1 91 1 blev jeg fra Nansensgade skole overført til mellemskolen på