HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

HENRY ST JERNQV IST

1 7 6

udenfor Idrætsparken - nu var han gået over til at blive heldagsmand for »Politiken« —og han i sit adstadige tempo kom hjulende på sin cykle, endnu mere krumbøjet end før. Jeg hilste på ham, men han kunne ikke huske mig. Derimod kom han med den forbavsende be­ mærkning: » Ja - vi sled vel nok i det, vi lærere«. Vor helt fortræffelige engelsklærer Rønbæk - senere rektor i Rønne - oversatte mit navn direkte til engelsk: Startwig, der blev mit mest anvendte tilnavn og næsten fortrængte det førnævnte øgenavn. Vor regne- og matematiklærer, Gjeter, lille og uanselig med et for­ pjusket skæg, var elskelig og retfærdig i højeste potens. V i fik måneds­ karakterer, og hver måned sad han da og sammentalte alle de karak­ terer, han havde givet os i månedens løb og udregnede gennemsnit med to decimaler. Jeg stod godt i disse fag, og jeg regnede med at få 6 i årskarakter ved den afsluttende mellemskoleeksamen. Men jeg havde engang været uopmærksom, da en af drengene havde været oppe ved tavlen og ikke kunne klare opgaven. Gether så min uop­ mærksomhed, og kaldte mig op til tavlen, hvor jeg var ganske blank overfor problemet. »Nul« - og det indgik i månedsregnskabet, hvor­ ved jeg røg ned på et 5-tal i gennemsnit. Det kalder jeg retfærdighed - og dog? Men jeg respekterede ham. V i havde to gymnastiklærere, hvoraf den ene, Liebetrau, havde en utrolig evne til at huske alle sine elevers navne, også når han traf dem mange år efter udgangen af skolen. Den anden var Gottlieb, der fik et stort danseinstitut. Jeg havde ikke de naturlige evner til gymna­ stik, men jeg fik mig da lært at gå på hænder salen rundt. Da vi en­ gang skulle prøves til månedskarakteren, havde jeg forstuvet min hånd, men prøvede alligevel - dog forgæves. Han gav mig dog allige­ vel 6 med den bemærkning til klassen, at jeg var bevis på, at man uanset manglende evner alligevel ved flid kunne drive det til noget. Jeg var stolt. A f skoleminder skal jeg nævne opholdene på feriekolonierne, i 19 12 og 19 14 på Nora Mortensens Minde ved Liseleje og i 19 13 på Knuds­ hoved ved Nyborg. Det var en helt ny form for tilværelse, som jeg nød i fulde drag. To gange om dagen i det friske havvand, opleve naturen med dens dyre- og planteliv, komme mine kammerater på nært hold. De ellers så strenge lærere var helt afslappede, f.eks. Herr Friis - ud­ giveren af en regnebog - der på tilbagevejen fra en vandretur til Ly