HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER INDR INGER I

1 8 5

relation til dagens begivenheder, økonomiske eller politiske, kunne han blive fyr og flamme og komme med vittige og elegante bemærk­ ninger. Nej - pædagog i gængs forstand var Birck ikke og blev det aldrig. Men vi kunne lide ham, ja —så op til ham, fordi han havde mod og evne til at »tale Roma midt imod«. Det var kredsen om Land­ mandsbanken og ØK , som havde den stærkeste angriber i Birck, og da banken brød sammen i 1922, blev han et meget indflydelsesrigt med­ lem af den 3-mands kommissions, som skulle trænge til bunds i affæ­ ren. I de unge studenters og kandidaters forening, Socialøkonomisk Samfund, var han en meget hyppig gæst, og han hyggede sig bagefter med os ved en øl eller en kop kaffe i en nærliggende restaurant. Han blev midtpunkt i den kreds, der bl.a. gik til angreb på ledelsen i Na­ tionaløkonomisk Forening. Birck gav sig også megen tid til at disku­ tere med studenter og kandidater —og iøvrigt også andre - ofte på sit værelse på Hotel Kongen af Danmark ved Holmens Kanal, dér hvor nu Nationalbankens bygning ligger. Og disse samtaler varede ofte til de små timer. Jeg havde engang søgt audiens og mødte efter aftale kl. 12 middag. Birck kom i slåbrok, og jeg forklarede ham mit ærinde, nogle svage punkter hos den af Birck yndede østrigske nationaløkonom Bøhm- Bawerk. Han begyndte febrilsk at kradse noget ned på papiret, slet­ tede det og skrev igen, men endte med at sige: »Nej —det kan jeg sgu ikke forstå. Spørg Lindberg, han har engang skrevet noget om det«. Jeg gik da til fabriksdirektør Jac. Kr. Lindberg, den senere national­ bankdirektør, og forelagde ham problemerne. »Herregud - er man på Københavns Universitet ikke kommet længere end til Bøhm-Ba- werk«. Men han kunne heller ikke hjælpe mig. Så måtte jeg selv finde ud af det, så godt jeg kunne, og resultatet af mine anstrengelser blev en afhandling i et jubilæumsskrift 1925 i anledning af oprettelsen af Socialøkonomisk Samfund. Jeg skrev om »Nogle metodiske fejl hos Bøhm-Bawerk«, og som motto brugte jeg ondskabsfuldt et citat fra B. B. gående ud på, at hos dygtige tænkere forekommer kun undta­ gelsesvis »ordinäre Denkfehler«. Jeg holdt forbindelsen vedlige med Birck, og i 1931 skaffede han mig et stort rejselegat, som vekselerer Henriques sen. lige havde op­ rettet. »Gør mig nu den tjeneste, uanset Deres uvilje mod vekselerere