HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1975

1 9 5

(fra 1832 tre, fra 1849 ^re)> °g der må åbenbart have været en art »kontorfællesskab« for disse, for der førtes en fællesprotokol over per­ soner begravet på denne kirkegård. Den ældst bevarede protokol er påbegyndt den 30. marts 1805. Om man først er begyndt at føre disse protokoller den 30. marts 1805, eller om de tidligere protokoller er gået tabt, vides ikke med sikkerhed. I en del tilfælde kan man ved hjælp af de sognevis opdelte skøde- og begravelsesprotokoller finde frem til begravelser før 1805. Til arkivet er afleveret følgende skøde- protokoller: Frue 1799-1882 Helliggejst 1804-1882 Katolsk 1804-1884 Petri tyske 1777 -188 1 Reformert 17 17 -1879 Trinitatis 1799-1882 Som en første begyndelse til et kommunalt begravelsesvæsen op­ rettedes 1. januar 1861 et begravelseskontor under magistratens be­ styrelse. Også dette kontor førte en protokol, men i modsætning til den tidligere omtalte begravelsesprotokol, der kun dækkede begravel­ ser på Assistens kirkegård, omfatter den nye protokolserie alle an­ meldte døde og/eller begravede i København. Den specielle protokol for Assistens kirkegård må hurtigt have vist sig overflødig, og den sidste indførsel finder sted den 10. april 1862, da det pågældende bind er udskrevet. Den »nye« protokolserie føres stadig, men afleveringen til stads­ arkivet omfatter kun protokollerne frem til 3 1. marts 1940, ialt 156 bind. De efterfølgende protokoller findes fortsat i Københavns be­ gravelsesvæsens hovedkontor, Dronningens Tværgade 30, hvor de som hidtil kan benyttes af publikum. Til begge protokolserier findes alfabetiske navneregistre. 2. Brændingsprotokoller I 1886 opførte Forening for Ligbrænding et krematorium på Nordre Fasanvej, men bortset fra en demonstrationsbrænding (af det ind- smuglede lig af en svensk fange) stod det ubenyttet i en årrække, idet

Made with