HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER 19 gav afkald på. I nogle privilegier blev desuden indsat nogle bestem­ melser om forhold, der faldt ind under byens egen lovgivningsmyndig­ hed og egentlig ikke fordrede kongens medvirken, f.eks. vedrørende gæsters forhold. De kom med, fordi bystyret benyttede lejligheden til at give visse regler et ekstra autoritativt præg. Fire af bestemmelserne i privilegiet af 28. oktober 1422 tilhører denne kategori, nemlig rådets ret til at regulere håndværkene, om herbergerne og forbudet mod, at gæster solgte en detail eller drev landkøb. Bestemmelsen om gæsters detailhandel var en gentagelse af art. 15 i stadsretten fra 1294. Den slags bestemmelser hører strengt taget ikke hjemme i et privilegiebrev, og det ses, at når disse og lignende forhold bliver genstand for et kon­ geligt brev uden sammenhæng med almindelig stadfæstelse af privile­ gier, sker det i form af et missiv på papir, således som det var tilfæl­ det i februar 1422. Brevet af 28. oktober er udstyret som flertallet af Eriks breve til købstæder. Det er et åbent brev skrevet på pergament med hængende segl. Sproget er klart og velformet, og de forskellige bestemmelser er klart adskilt. Brevets forskellige dele står i et rimeligt forhold til hin­ anden. I et og alt er det en modsætning til brevet af 15. februar. Der henvises ikke med et ord til dette, men kun til tidligere kongers privi­ legier, og det forudsættes således stiltiende, at Erik ikke tidligere har givet byen privilegier. Brevet fra oktober ligger formelt på linje med de privilegiestadfæstelser, Erik tidligere havde givet andre købstæder. Det er en naturlig følge af Københavns retlige overgang fra bispen til kongen. Brevet fra februar derimod har ingen plads i rækken af pri- vilegiebreve. Det tilhører efter hele sin form og sit diplomatariske ud­ styr en anden kategori af breve med begrænset rækkevidde. I de følgende år blev brevet af 28. oktober betragtet som det egent­ lige privilegium. Den 2. juni 1426 fik Helsingør et privilegium med samme ordlyd. Det er utvivlsomt blevet til på den måde, at byen har bedt københavnerne om en afskrift af deres privilegier og som svar fået teksten til privilegiet af 28. oktober 1422. Det blev altså på det tidspunkt vurderet højere end brevet af 15. februar. I 1460’erne skiftede billedet. 1461 blev brevet af 15. februar stad­ fæstet af Christian I i et åbent pergamentbrev. Hermed blev brevet ophøjet til privilegium. 1468 blev det overført til Køge. Overførelsen må hænge sammen med fremdragelsen i København få år tidligere.