HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

JACOB B. JENSEN

22

var bange for at miste deres nøglestilling som bindeled mellem de danske producenter af eksportvarer og de udenlandske aftagere. Købstædemes interesser faldt på dette punkt sammen med kronens, fordi der ikke blev betalt told af varer, som blev omsat udenfor de anerkendte handelspladser. Dette gives som begrundelse for forbudet mod ulovlige havne i rigsloven af 1396. Udtrykket hentyder utvetydigt til nye landingspladser, der sættes i modsætning til købstæderne, som har eksisteret »af arild«. Landkøbsforbud og torvetvang er to sider af samme sag. Hensigten er i begge tilfælde at standse forsøg på at omgå købstædernes handels­ monopol. De er forholdsregler, som tilsigter opretholdelse af bestående tilstande og blev forkyndt på tider og steder, hvor der var brug for det. Landkøbsforbudet træffes derfor først i Øresundsregionen og der­ næst i de sydlige områder (Sydfyn og Lolland), fordi der her var be­ hov for det som følge af Skånemarkedets opløsning og handelens spredning. Efter ca. 1440 dukker landkøbsforbudet stadig hyppigere op både i breve til København og til andre byer, men i overensstemmelse med den ovenfor omtalte praksis mest i form af missiver. Dette synes at vise, at det blev stadig vanskeligere at få forbudet overholdt. Især i i46o’eme og -70’erne synes striden at have tilspidset sig for Køben­ havns vedkommende. Ved denne betragtningsmåde kommer den middelalderlige handels­ lovgivning til at stå i et helt andet lys, og mange bestemmelser, som hidtil har forvirret forskningen, finder en naturlig plads i det økono­ miske system. Det gælder bl.a. det hertugelige privilegium for Tønder af 1 1 . juni 1354 og ikke mindst brevet til København af 15. februar 1422. Det har været hensigten at vise, at den gængse opfattelse af Erik af Pommern som en radikal reformator ikke lader sig opretholde. Ganske vist får han æren af, at Københavns stadsret blev oversat til dansk, men oversættelsen bragte på intet punkt fornyelse. Samme passive holdning genfindes i de to andre breve. De er udstedt efter henvendelse fra byen og har formodentlig fået det indhold, byen begærede. Det, der hidtil er blevet udlagt som reformisme, viser sig at være konservatisme. Kongemagten og borgerne stod side om side i kampen