HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ER IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER 23 for det bestående, kongemagten for at sikre sine toldindtægter og borgerne for at bevare deres monopol på omsætning. Efter den ud­ lægning, brevene har fået her, er der intet grundlag for at tillægge Erik af Pommern noget initiativ endsige nogen samlet vidtskuende plan til ophjælpning af byerhvervene. Erik af Pommems breve til København er indlæg i den langvarige kamp mod den undergravning af købstædernes handelsmonopol, som bønder og fremmede købmænd havde begyndt mange årtier tidligere, og som stod på endnu hundrede år senere. Kongen må fratages æren som økonomisk banebryder. Hans breve betød hverken begyndelsen eller slutningen på striden, men blot et foreløbigt højdepunkt. Deres interesse ligger ikke så meget i deres retslige indhold, hvoraf kun lidt var nyt, som i den for middelalderbreve usædvanlig ordrige skildring af forhold, som ellers kun blev berørt antydningsvis. Heri skal man sikkert søge en af årsagerne til den overvurdering, som især brevet af 15. februar 1422 har været genstand for. Kongens motiv til at sætte sig i besiddelse af København var magt­ politisk. Københavns Slot var målet for hans stræben. Overtagelsen af denne stærke fæstning var et træk i det storpolitiske spil om magten i Østersøen, som kom til at dominere de sidste mange år af Eriks re­ gering. Hvis der lå en plan bag, gik den ud på at befæste Øresunds vestbred ved at overtage København og bygge det ældste Krogen. Herved kunne han hindre, at der opstod en situation som i i36o ’erne, hvor hansestædeme kunne berøve den danske konge alle vigtige mili­ tære støttepunkter i Øresund ved at bemægtige sig den ene kyst. Erik af Pommern lå til stadighed i strid med de nordtyske stæder, men der er ingenting i hans købstadprivilegier, der tyder på, at han har set en sammenhæng mellem storpolitik og økonomisk politik. Der kan ikke læses nogen nationalistisk tendens ud af brevene. Ingen af bestemmelserne kan siges ensidigt at ramme fremmede købmænd, og de gæsteretlige afsnit tager på ingen måde sigte på at fordrive ud­ lændinge eller lægge hindringer for deres færden i Danmark.