HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

28

THELMA JEXLEV

øgede behov. Det blev skik, at hver ny kirke skulle forsynes med reli­ kvier, der oftest blev anbragt i en fordybning i alterbordet - i en så­ kaldt helgengrav. De kirker, der var så heldige at have en fuldstæn­ dig helgen eller betydelige dele af en, lod forarbejde kostbare skrin - ofte i form af bygningsværker - eller andre relikviarer smykket med sølv, guld og ædle stene. De berømte emaillearbejder fra Limoges, en forfinet industri, hvis resultater vi i dag kan beundre på alverdens mu­ seer, blev først og fremmest udviklet for at opfylde kirkernes behov. Den stigende efterspørgsel efter relikvier medførte naturligt nok, at der kom falske relikvier på markedet. De kirkelige myndigheder var imidlertid på vagt over for faren og advarede gang på gang mod falske relikvier og kritikløs helgendyrkelse. Advarsler hjalp kun lidt, for sam­ tidigt øgedes kendskabet til østens mirakeltro og mysticisme som følge af korstogene. Helgendyrkelsen steg i løbet af middelalderen til uanede højder, dels i form af en inderliggørelse af troen og en understregning af menneskets ufuldkommenhed og afmagt over for det guddomme­ lige, dels i form af en udvendig, overfladisk gudsdyrkelse med en fast pris på enhver synd; ved gaver til kirken, indstiftelse af sjælemesser og erhvervelse af aflad købte man sig fri af skærsildens pine. Denne udvik­ ling blev en udfordring for de mange reformbevægelser, og det vræng­ billede, som fremstod af deres kritik, har gennem århundreder præget vor holdning til helgendyrkelse og relikvier. Norden fulgte smukt med i den almeneuropæiske udvikling. Da ærkebiskop Eskil i 1 1 45 indviede hoved- og sidealtre i den nyopførte domkirke i Lund, blev der i altrene nedlagt relikvier af mere end 100 hellige mænd og kvinder. Få år senere fik Norge og Sverige deres egne ærkebispesæder, og både i Trondhjem og Uppsala var man så heldige at have egne helgener, kongerne Olav og Erik, hvis helgenskrin kom til at betyde meget for disse kirkers økonomi. Derimod blev Danmarks helgenkonge Knud næppe i samme omfang gjort til genstand for val­ farter, hans kirke i Odense forblev en almindelig stiftskirke, som nok lå midt i riget, men alligevel fjernt fra dets centrum. A f de tre helgen­ konger var Hellig Olav ene om at få større betydning for folkereligiøsi- teten. Hvor mange mennesker mødtes, var chancen for en rask, lille han­ del størst. Derfor blev Skånemarkedet centrum for mange andre varer end sild. Ærkebiskop Andreas Sunesen skænkede kort efter 1200 for