HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

VOR FRUE K IRKES REL IKV IER 29 skellige indtægter fra Skanør til oprettelse af to nye kannikepræbender i Lunds domkirke og benyttede samtidig lejligheden til at forbyde, at der blev båret billeder eller falske relikvier omkring på torvet.2 Det vides dog ikke, om historien om »St. Sild« har nogen tilknytning til Skånemarkedet. Med hensyn til billeder blev forbuddet senere lempet, der kendes flere tilladelser til at have rejsealter, altare portabile, både på markederne i Dragør og i Skåne. Sildeeventyret i Øresund fik også betydning for byen København, og Frue kirkes bygning og udsmyk­ ning blev eksponent for en driftig handelsstad i vækst. Da silden gik andre veje, var byen så konsolideret, at dens befolkning fortsat kunne pryde kirkerne - og især Vor Frue kirke - med nyoprettede altre og fornemt udstyr. Måske har flytningen af Frue kirkes indvielsesfest fra festum exaltacionis crucis (14 . sept.) midt i sildesæsonen til i stedet at fejres 14 dage efter pinse forbindelse med sildemarkedets mindskede betydning. Ændringen blev gennemført 1375 af biskop Niels Jacobsen (Ulfeldt), der dog ikke giver anden begrundelse end, at det skete på begæring af Københavns kapitel.3 Mens der hverken er levnet sten på sten af den middelalderlige Frue kirke eller nogen som helst rest af det rige middelalderlige inventar, er det gået bedre med kirkens arkiv. Takket være at kirken og dele af dens gods efter reformationen blev overdraget til det genoprettede universi­ tet, er et betydeligt antal breve og dokumenter blevet bevaret til nu­ tiden på trods af Frue kirkes hårde skæbne både under den store by­ brand 1728 og under bombardementet 1807. I universitetsarkivet er bevaret de to foran nævnte lister over, hvorledes kirkens relikvier var arrangeret ved den årlige relikviefest. Begge fortegnelser anfører en rækkefølge fra højre og fra venstre af relikvieskrin og andre relikvie­ gemmer - formentlig antydes der med opremsningen en højtidelig frembæren og procession gennem kirken, hvorunder den forsamlede menighed kunne beskue og tilbede relikvierne. Når det i Danmarks Kirker anføres,4 at listen giver den orden fra højre mod venstre, hvori relikvierne på dagen for relikviefesten blev opstillet på Marie Magda- lene altret, skyldes det nok en sammenblanding af to oplysninger. I et aktstykke fra 1464 forbeholder Københavns kapitel sig over for den nyudnævnte præst ved Marie Magdalene alter ret til på 7 bestemte festdage at fremstille kirkens relikvier på altret, men at de indkomne offerpenge alene skulle tilfalde kapitlet.5 De 7 festdage falder alle i