HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

VOR FRUE K IRKES REL IKV IER 31 være identiske med tidligere nævnte relikvier, men hverken St. Leode- garius eller lys fra renselsesfesten og palmegrene er omtalt andetsteds i fortegnelsen. Hvis disse også forud for 15 15 har hørt til Frue kirkes re­ likvieskat, må de skjule sig blandt de mange unævnte relikvier. Umiddelbart virker den samling relikvier, der blev gemt i tårnspiret sammenbragt og heterogen, men det gælder relikviesamlinger i al al­ mindelighed. Lige siden Konstantins moder Helena genfandt Kristi kors i Jerusalem - en begivenhed, som i kirkerne siden fejredes som »korsets opfindelsesdag« den 3. maj, korsmesse om våren - havde splinter af korset hørt til Kristenhedens mest dyrebare relikvier. Derfor startes i 15 15 ligesom i Lund i 114 5 med »et betydeligt stykke (nota­ bilis pars) af det hellige korsets træ«. I Lund følger derefter »af Her­ rens moders hår og klæder«, mens der i København slet ikke blev an­ bragt relikvier med tilknytning til jomfru Maria. Det kan undre, da kirkespiret - eller i alt fald tårnet —dog var en integrerende del af hele det bygningsværk, der var indviet til jomfru Maria. Man kunne vel ikke så godt fjerne Maria-relikvier fra de tre Mariabilleder, hvoraf det nye, forgyldte Mariabillede blandt sine 10 relikvier i øvrigt ikke havde nogen med tilknytning til guds moder, men i »den forgyldte mon­ strans« havde man et stykke af jomfru Marias underkjortel (tunika), og i »det hvide æg med en pelikan på« fandtes en stump (jord) af det sted, hvor hun blev begravet. Ved at gemme relikvierne bort i spiret kunne de jo ikke mere fremvises, så med tanke på mulige økonomiske konsekvenser fandt man det rimeligvis klogest at lade M aria-relikvier­ ne blive, hvor de var. I stedet tog man af det rige forråd man havde af resterne af de 11.000 jomfruer: et skulderblad af én og nogle knogler af en anden. Ved alterindvielsen i Lund var de 11.000 jomfruer endnu ikke fundet i større mængde, men i det 13. århundrede erhvervede domkirken to hele jomfrukroppe, af Eufrosina og Florentia, som fik deres egen specielle fest med officium den 18. juli. Denne Lundefest­ dag findes anført i kalenderen i Anne Brahes bønnebog fra 1497 (dog en dag for tidligt), mens de trykte kalendere i de liturgiske bøger for Århus og Slesvig stifter anfører de to jomfruer med den gamle helgen­ dag 7.juli, således også Missale Hafniense 1 5 1 0 .8 De to jomfruers hoveder kom til Roskilde domkirke og fik deres særlige translationsfest den 14. juli, dagen før apostlenes deling. Det må være denne Roskilde-