HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

K R O N P R I N S E S S E G A D E , E T K Ø B E N H A V N S K G A D E A N L Æ G

O G D E T S B E B O E R E AF TORBEN EJLERSEN

1. Indledning København hærgedes fra den 5. juni til den 7. juni 1795 af den anden storbrand i samme århundrede. Ilden opstod på Gammelholm; drevet af en kraftig, sydøstlig vind fortærede den en bred stribe af hoved­ stadens huse, gårde og offentlige bygninger. Over 950 ejendomme i mere end 50 gader gik op i luer, og mellem 10.000 og 15.000 ind­ byggere blev direkte berørt af katastrofen, da deres hjem kom til at ligge i ruiner. Myndighedernes initiativ med henblik på de ødelagte bydeles gen­ rejsning lod ikke vente længe på sig. Den vanskelige opgave blev na­ turligt overdraget til stadsbygmester, professor Peter Meyn og stads­ konduktør, professor Jørgen Henrik Rawert. Allerede den 17. juni 1795 kunne de to embedsmænd fremlægge en plan. Hovedprincippet i denne var, at gaderne skulle anlægges så meget som muligt efter rette linier for at sikre god kommunikation. Gaderne skulle gøres bre­ dere og sammen med åbne pladser hindre fremtidig ildløs i at udvikle sig for let. Detaljeret formulerede de to bygningssagkyndige, hvad der skulle reguleres eller helt ændres. Idealerne blev dog langt fra realise­ ret, men nogle karakteristiske bybilleder opstod til glæde for øjet og til gavn for trafik og brandsikkerhed.1 2. Gade anlæggets forberedelse Straks efter branden blev der nedsat en gadereguleringskommission, som skulle forhandle med grundejerne om afståelse af de relevante arealer. I den anledning afgik en skrivelse fra Danske Kancelli til Rentekammeret den 30. august 1795; heri gjorde man kollegerne op­ mærksom på, at mange byggepladser ville gå tabt ved de kommende gadeudvidelser, og at erstatningsbeløbene ville blive betydelige. Derfor

Made with