HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

KRONPRINSESSEGADE 91 På hver etage i forhuset betalte 2 lejere et højere beløb end de 2 andre. Det høje beløb må traditionelt gælde for lejlighederne til gaden, det lave for de tilsvarende til gården. Eftersom lejernes navne er kendt, kan oplysningerne kombineres, og dermed kan det afgøres, hvad der måtte præsteres på hver etage i forhuset til gade eller gård. Det kan blot ikke præciseres for nogen af bygningerne, om lejerne disponerede over en bolig til højre eller til venstre for trappen, hvilket dog i denne sammenhæng er uden interesse. Resultatet ses på tvær­ snittet, hvor det Petermannske udlejningskompleks er skitseret. Størst husleje betaltes for en 4.34 alen høj »Vaaningskielder«, hvor der var 1 værelse mere end højere oppe i forhuset og tillige fandtes butikslokale. En lejlighed i stuen til gaden indtager også en særstil­ ling; udover den attraktive beliggenhed var der her 5 alen til loftet mod 4 alen i de andre forhuslejligheder —tilmed begunstigedes ud­ synet i stuen som i kælderen af gadevinduernes bedre glaskvalitet. Stuelejlighederne til gården stempledes derimod af denne orientering og takseredes i rigsdalere som en lejlighed lige under taget til gaden. Huslejen er ellers med matematisk præcision afhængig af, hvor i ejendomskomplekset man befinder sig, mest nærmest gaden, mindst højst oppe i baghuset, hvor etagehøjden i stuen når 4^/2 alen mod 4. alen på de følgende etager. Til de nævnte lejebeløb i tværsnittet, som gælder uændret for pe­ rioden 1805 til 1809, kommer afgifter til renovation, skorstensfejning samt i nogle tilfælde vægterpenge og kvadratskat. Alle beløber sig sam­ menlagt til et sted mellem 2 og 5 rdl. årlig. Hvad var lejerne i april 1805 fra påskeflyttedag? Der var ikke fuldt udlejet, men af de 24 lejere var 9 håndværkere, 6 arbejdsmænd, 2 matroser, 1 konstabel og 1 »Fanevagt«, 2 værtshusholdere, 1 spækhøker, 1 værkskriver samt en enke uden angivelse af erhverv. Spækhøkeren og den ene værtshusholder boede i de store forhus­ kældere, og stuelejlighederne til gaden var udlejet til den anden værts­ husholder og en skomager. De øvrige professioner er jævnt fordelt over resten af ejendommen. Talmaterialet er for lille til, at der kan lægges nogen sikker statusmæssig tendens i det forhold, at det halve antal af de 6 arbejdsmænd fandtes på baghusets 3 øverste etager, hvor lejen var billigst. De fleste af håndværkerne var beskæftiget med byggeri. En byg