S_Borgmesterbogen_1870-1928

PARK 0 6 PARKVEJ

W inters’ carpets white is seen; Merry spring has mattings green; Summers rugs with flowers are gay; Autumns ever brown or gray. D. H. S.

Byparken hvis opgave det er at bringe naturens skønheder og glæder ind til oplivelse af byens „stenørken“, var oprindeligt et lån— et ku lturlån— taget på borg fra slots- og herregårdshaver, som disse var udviklede gennem franske og engelske architekters arbejde for et par hundrede år siden, og bærer endnu et ret tydelig t præg af denne deres oprindelse; forsåvidt de da ikke endnu består af slotshaver i statens besiddelse, åbnede for byfolkets adspredelse og sundhedspleje. Heraf har fulgt, at de parker som i den nyere tid er tilvejebragte på byernes bekostning v ed ­ blivende former sig som fortsættelse til de gamle palæhaver i stil og anlæg. Det er den individuelle smag som lægges til grund for de ny anlæg, dikterede af ønsket om at samle på et sted så meget som muligt af, hvad kunstneren finder skønt og t il­ talende. Privatmanden ønsker som oftest at eje så stort et udvalg som muligt i sin have af sjældne planter; hvorimod byparken, ved specialisering i park landskaber af afvigende karakter og naturforhold, således at de forskellige parker ikke alene afviger fra hinanden indbyrdes, men også fra de private haveanlægs almindelige stil og skønhedskrav derved danner en til formålet tjen lig bypark retning. E t tegn på byparkens forhold til palæhaven har man også i bestræbelserne for at skærme anlæget mod gadefærdslens slid, overlast og hundefortræd, ved hegn og lukketider, hv ilket der bør stræbes bort fra henimod åbne byparker. Palæhave arven må selvfølgelig betragtes som en overgangstilstand og der vil efterhånden udskilles visse elementer som v il følge byplanens bestræbelser henimod de almindelige urbane forskønnelses principper såsom: parkveje, promenader og lokale blomsteranlæg med statuer og springvande. Elementer som følger i den fran­ ske boulevards kølvand og som lader sig indarbejde i byplanen. Meningen med b y ­ parken er jo at den skal sprede sansen for naturens og kunstens skønheder i folkets bredere la g— undertiden som „åndehuller“ i de tæt byggede bykvarterer. Men den velho ldte park med de smukke blomsterbede, græsplæner og smukt afstukne v e l­ holdte gangstier, når ikke rigtigt det ønskede mål. Der er for meget af den private havekunst i den; den giver et godt og passende ophold i nogle af dagens timer for den unge moder med barnevogn og håndarbejde eller for pensionisten som søger hv ile og tidsfordriv; hvilket jo er såre godt; men den egentlige virksomme borger eller arbejder står i visse henseender fremmed overfor fænomenet. Omgivelserne bliver ofte for pyntelige for arbejdsklæderne og den travle forretningsmand betræ­ der som oftest kun parken når han kan skyde genvej ved at passere den. Selv dette er jo ingen skade til, men det er virkelig muligt at forme byparker eller dele af disse