S_Borgmesterbogen_1870-1928
142
L A N D V E J E
vand t fortjent popularitet hos udstillingens gæster fra indland såvelsom fra udland. Herfra serveredes mejeriprodukter som mælk og smør med rundstykker; og denne servering i forbindelse med den interesse som det renlige og friske mejeri med de nette og dygtige mejersker, vak te et ønske om at dette fænomen i beværterfaget måtte blive fortsat efter udstillingens slutning; men vi har forgæves ven tet på at se dette ønske realiseret. Tanken burde dog optages i forbindelse med de ydre park anlæg. Naturligvis burde det være under privat drift, men serveringen ordnet ved kontrakt. Det vilde være i høj grad ønskeligt, om et na tiona lt parkforfrisknings system som dette, som et udslag af vort høje mejeristandpunkt, kunde blive almin deligt realiseret. Næringsvejen fortjener det og de sædvanlige park konditorier eller kaféer er hverken populære eller tilfredsstiller nogen egentlig tran g— de agerer fine, men er i reglen kun mådelige. Det gamle sk ilt fra vore udflugtsteder „Vand på ma skine“ er forsvundet og afløst af bryggeriskilte, medens det publikum , som dannede disse steders kunder har m å ttet ændre sine vaner til tidens mere plebejiske og vu l gære ny skikke. Mejeridriften har et afgjort nationalt præg, som det er værd at ud folde til fordel for frilu ftslivet og til fordel for et distinct dansk park refektorie system . Vigtigheden af en national festplads i hovedstaden — en plads, hvor dennes befolkning kan samles når nationale spørgsmål sætter sindene i bevægelse, er ikke tilstrækkelig forstået, men er et byplanspørgsmål. Hver by har jo sin tilfældige lø s ning frem tvunget af begivenhedernes gang og afpasset efter de lokale forhold, som kun sjældent tilfredsstiller. I København har Rosenborg have trods mangler og be grænsning, hypp igst været b eny tte t, men har dog delt æren med Tivoli, Fælledpar ken og Søndermarken, skønt ingen af disse har tilfredsstillet kravet til en virkelig fest- og paradeplads. Ingen af dem er jo særligt indrettet for det formål. Sagen er da også den, at en offentlig festplads må være planlagt og bygget netop for dette brug. Vi har i vor tid set de Olympiske lege opstå under internationale former, men det egentlige Olympia med sin hellige lund, sit tempel, sine skatkamre og idrætsbygnin ger m. m. har ingen vove t at eftergøre eller modificere t i l imødegåelse af tidens idrætsformer og etiske tarv. Muligheden for at gøre noget i den retning er dog måske tilstede i de fleste af storbyernes parker; men eksemplet mangler. København kan dog måske få netop, hvad der i den retning ønskes ved restaurering af Kongens have og udvidelse af Rosenborg eksercerplads. Det er jo dog ikke helt små krav, der må stilles til en national fest- og parade-plads, når denne skal løse sin opgave i frem tidens større by og minde om det berømte helleniske stævne; idet nutidens fo lke møder kan samle store menneskemasser, som må have plads for festlige demonstra tioner, og pladsen må desuden kunne vedligeholdes som en værdig ramme der er indpasset i by livet. Den egentlige paradeplads skal jo tillige tjene for militære revyer og v i finder hærskuepladser = Marsmarker, Place d’armi’ i adskillige byer, men den ramme som forener dem med by livet savnes i reglen. En fuldstændig b y plan v il måske af den grund v ise to festpladser, en hærskueplads omgivet af m ili tære bygninger og en folkelig festplads i parkramme. Den sidstnævnte v il se lv følgelig være planens vigtigste. Boulevarden har som foran nævnt bragt byplanen et ny t element, men synes på sine steder at have voldet byen visse fordøjelses besværligheder, idet ved ligeho l delsen af den forudsatte continu itet i retning af ringen har lid t under følelig mangel
Made with FlippingBook