S_Borgmesterbogen_1870-1928

FARVANDET De t er jo å b e n b a r t, a t D anm a rk s na tu rlige og økonomiske forhold kun k ræver få og m ind r e a rb e jd e r i r e tn ing af kana lbygn ing og flodregulering efter a t det ved b ygn ing af den fø rste E j d e rk a n a l havde v ist, a t det havde mod og evne til a t være b a n e b r y d e r også i den re tn ing . H v a d der nu kræves t i l søfartens fremme er, n å r de k r a v som Øre sunde ts regu lering stiller und tage s , kun m ind re og beskednere a rb e j­ der, som k a n holdes inden fo r de t ordinære i fmanciel henseende. Der v a r en tid , da D a nm a r k v a r større, og da k a n a lbygn ing stod på dagsordenen, en tid hvis økono­ miske po litik er et m ind e b lo t. Det v a r b leve t en modesag for fas tlande ts s ta te r a t d rive k a n a lpo litik , d r ev e t af en unde rbev id s t anelse om den kommende je rnbane tid , men D a nm a r k mang lede ne top de na tu rlige forhold, som andre steder v iste sig t v i n ­ gende. Vore åløb er k u n ko r te og k ravene til sejlbarhed uden b e tydn ing , fordi vore k ø b s tæ d e r er bygge t ved fjorde med direkte adgang til h a v e t; og alligevel er v a n d ­ bygn ing s a rb e jd e rn e af s to r b e tydn ing for os, fordi alle vore ky s te r er omgivne af u d ­ s t r a k t e v a d e v and e , der i ligeså høj grad som floderne trænger til afretn ing og af­ g ravn inge r. Den kendsge rn ing a t vo r t land , skøn t i det væsentlige, af oprindelse en mo ræne, af udv ik ling er et d e l t a— et Østersøens og dennes tusinde vandløbs de lta — hvis k y s te r ide lig t ændres af de ud s trømmende vande og de forenede v irkn inge r af s tr øm og v i n d ; denne kendsgern ing ha r h id til være t for lid t p å ag te t af vo rt v a n d ­ bygn ing svæ sen og vore ledende ingeniører. Be tyde lige flod-regulermgs a rbe jde r er gjorte i Tysk land , som dog kun ha r nogen in te res se for sammen lign inge r med vore strømmes bund fo rho ld i sundene; men de am e r ik an sk e a rbe jde r, ud fø rte af de militære ingeniører indeholder større, mere d ras tiske , mere lærerige eksempler; fordi man der ha r være t t vung e t af de store forho ld , t i l a t lokke for na tu rk ræ f te rn e , for a t opnå resu ltater. Og disse eks­ emp le r er k n y t t e t mere d irek te t il delta egnene. Hvo r en stor flod tage r sit udløb i h av e t, d a n n e r der sig ved bund fæ ldn ing af de faste stoffer floden fører med sig, en bu e t, som o ftest h a lvc irke lfo rme t ba rre eller sandbanke foran mund ingen og kn y t te t til s trand lin je rn e . E n n a tu r v i r k n i n g som minder om det nordiske ord Oset som be ­ tegnelse for en å ’s eller flods udmund ing i h a v e t— strømmen oser ud over det om m und ing en dann ed e sand rev . Da denne banke kun h a r en ringe vanddybd e på t o p ­ pen er den en h ind ring for sejladsen på floden. At opmudre et løb gennem banken n y t t e r k u n lide t, da de t h u r ti g t tilsandes. Man forlænger derfor flodbredderne ved dæmn inge r ud over rev len , så besørger flodens strøm den fornødne uddybn ing ved sku ring . De fas te stoffer i f lodvande t føres da ud på de større dybder, hvo r de måske å rh u n d r e d e r frem i t id e n k a n bundfælde uden a t h indre sejladsen. Reguleringen af Mississippifloden leverer således hø jst lærerige og in te resan te eksempler på en v a n d ­ strøms fy siske k r a f t og lunefu ldhed gennem et de lta af over 1000 km, fia Ohio- flodens sammen løb til ud løbe t i Mexicobugten. Dens historie i det sidste å ihund iede giver et b id r a g til hyd ro -s ta tik en , der ikke s tå r tilbage for de kinesiske flodeis skæbne svang re b r u d på k u l t u r og befolkningsforhold. Ved Cairo i Illinois, hvoi