S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

T orvehandelen har altid været af stor Betydning for Byens Indbyggere, og selv om der paa Byens Torve i Tidens Løb er handlet med mange forskellige indenlandske Pro­ dukter, har Levnedsmidlerne altid været Hovedsagen. Udviklingen er gaaet fra rene Detailtorve over blandede Torve til den nuværende Ord­ ning, hvorefter Torvevæsenet i Hovedsagen omfatter 1) Københavns Torve- og Slagte- haller med Torv for levende Kreaturer og med dertil hørende offentlige Slagtehuse, Torve­ hal for Kød og Flæsk og Torvehal for Fjerkræ, 2) Københavns Grønttorv for Salg af Frugt, Grøntsager og Blomster og 3) Fisketorvet. Under den skete Udvikling har der ganske naturligt været mange Opgaver at løse, her­ under praktiske Plads-, Trafik- og Ordens-Spørgsmaal, Handels- og Forsyningsforhold, ligesom sundhedsmæssige og kommunaløkonomiske Interesser spiller ind, og Udviklingen bærer ogsaa stærke Præg heraf. Af allerstørste Betydning for Torvehandelens Skiften Karakter blev Næringsloven af 29. December 1857. Oprindeligt har Byen, bortset fra Markedsplads eller -pladser, kun haft eet Handels­ torv, det nuværende Gammeltorv, hvis oprindelige Udstrækning har været betydelig større end nu, idet dets Grænse mod Øst har været den østre Husrække i Skoubogade, hvor det ældste Raadhus stod, og mod Nord gik Torvet lige til Frue Kirke og Studie­ stræde. Her har Handelen i Byens ældste Tid haft sin største Virksomhed. At Handelen oprindeligt ønskedes samlet paa Torvet, fremgaar af, at det i den af Bi­ skop Jens Krag under 29. Januar 1294 givne Stadsret forbydes Købmændene at sælge deres Varer fra Skib eller paa Ladbroen, Handelen henvises til Boderne paa Torvet. Torvedag holdtes hver Onsdag og Lørdag. Da var Staden fredlyst, og Fredsbrud, som med Slagsmaal og Drab, straffedes med tredobbelte Bøder. Torvefreden varede fra So­ lens Opgang, til Aftenklokken forkyndte dens Nedgang. Særlig Betydning for Torvehandelen fik Forordningen for de sjællandske Købstæder givet 15. Februar 1422 af Erik af Pommern, som arbejdede paa at skabe en Borgerstand (Handel og Haandværk) og derfor maatte modarbejde Hansestædernes Handelsvælde.

395