S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Forordningens Betydning laa først og fremmest i, at den satte et skarpt Skel mellem By og Land, al Handel b lev forbudt udenfor Købstæder, Torve og Markeder, ingen maatte drive Forprang eller Landkøb. Paa Torvedagen skulde Købmændene sætte et Tegn ud, og da maatte ingen købe eller sælge, uden at de var bofaste Bymænd og Bor­ gere. Først naar Tegnet var blevet nedtaget efter Kl. 10, maatte Landboerne og uden­ byes Folk handle. Denne Regel, tilpasset Forholdene, træffes igen omkring 1668, hvor der paa Torvedagene fra tidlig Morgen til Kl. 10 hejstes en rød Fane med et hvidt Kors baade paa Torvene og ved Portene. Saalænge Fanen var opsat, maatte kun Byens Bor­ gere købe paa Torvet og kun til eget Forbrug, medens andre og herunder Byens Smaa- handlende, der videresolgte Levnedsmidler i meget smaa Partier til de fattigste, maatte vente, til Handelen blev givet fri. Denne Regel holdt sig gennem de kommende Tider og ændredes først ved Næringsloven af 1857. Det fremgaar heraf, at Torvehandelen den­ gang i første Række skulde muliggøre Husholdningernes Indkøb paa Torvet. Den i Tilknytning til Torvehandelen med Landbrugsprodukter og Fisk udøvede Han­ del, der foregik fra Boder paa Torvet og i tilstødende Gader, og som omfattede Klæde, Sko, Skind, Læder, Reb, Salt, Kød m. m., skal med Undtagelse af Kød ikke behandles her, udover hvad der er nødvendigt for at give et B illede af den paa de enkelte Torve tilladte Handel. Hovedreglen for Torvehandel var, at de danske Bønder havde Ret til at sælge deres Produkter paa Torvet, dog kun til Stadens Borgere, medens Borgerne alene havde Ret til at sælge andre Varer end dem, som Bønderne frembragte. Da Gammeltorv endnu ca. 1370 alene kaldes Torvet, men i 1444 med sit nuværende Navn, maa det antages, at der i Mellemtiden er fremkommet andre Torve. Det er for­ mentlig blandt andet Fisketorvet, der var den Del af Tydskemannegade, der laa mellem Hyskenstræde-Klosterstræde og Lille Helliggejstesstræde, og Amagertorv, der tidligt var Torv for Amagerne. Efter at Christian II i 1516 havde indkaldt 200 hollandske Familier, der fik skænket St. Magleby og Saltholm for »at forsyne Københavns Slot med de fornødne Rødder og Løg«, blev Amagertorv overladt til de indvandrede Hollændere, medens de oprindelige Amagere fik anvist Vimmelskaftet som Torveplads. Overfor Borgerne forsvandt For­ skellen mellem dem, hvad Torevehandelen angik, idet Amagers oprindelige Beboere hur­ tigt lærte at lave Have- og Marksager og Mejeriprodukter. Omkring 1625 har Amagertorv særligt været »Grønttorv«. Faa Aar senere forpligtedes de danske Byer paa Amager (altsaa ikke Hollænderne) til hver Torsdag at holde Torve­ dag paa Kristianshavns Torv, medens Hollænderne som hidtil skulde torve i København.

396