S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Handel med visse Varer paa Pladsen foran Assistenshuset, at fortsætte hermed indtil videre. Mindre væsentlige Tillæg og Ændringer fremkom i den nærmest følgende Tid. Her vil det sikkert være paa sin Plads at omtale Torvehandelen med Kød, med Heste og med Halm og Hø. Hvad Kødet angaar, var det i det 15de og 16de Aarhundrede Skik, at enhver nogen­ lunde godt stillet Husholdning i Slagtetiden — fra midt i Oktober til midt i November — forsynede sig med, hvad der var nødvendigt for det følgende Aar ved Indkøb af Kreaturer, eller endog selv havde fedet dem paa egen Stald. Efter Slagtningen blev Kødet nedsaltet og var Aarets Hovednæringsmiddel. Mindre bemidlede var henvist til at købe efter Evne hos Byens Slagtere. Denne Ordning var dog ofte besværlig, og derfor blev det i 1557 bestemt, at Magistraten i Købstæderne skulde sørge for, at der blev slagtet saale- des, at enhver, baade fattige og rige, 3 Gange om Ugen Aaret rundt kunde købe fersk Kød i Pundevis. Salget skete fra Slagterboder. Det ser ud til, at Slagterne har haft Eneret til at handle med fersk Kød, blandt andet af den Omstændighed, at Slagterne i 1610 gav Anledning til megen Klage, fordi de ikke havde haft tilstrækkeligt Forraad af Oksekød, havde taget højere Pris end den af Øvrigheden fastsatte Takst og ofte næg­ tet at sælge Groffenbrad (Oksekød), hvis man ikke tillige vilde købe Lammekød. Øvrig­ heden tillod derfor indtil videre alle inden- og udenbyes Folk at føre fersk Kød til Ny­ torv paa de 2 Torvedage, Onsdag og Lørdag, og sælge til hvem, der vilde købe, dog maatte Priserne pr. Pund ikke være over 1 Sk. for Oksekød og IV 2 Sk. for Lammekød. Herefter har Slagterne antageligt forbedret sig, men allerede i 1621 klages der atter, denne Gang over at Slagterne solgte magert Kød til dyre Priser, hvorfor Kongen den 25. April bød Magistraten offentlig at lade forkynde, at det herefter var tilladt alle, der vilde gøre Tilførsel med godt og fersk Kød, uhindret at drage gennem Portene paa Torvedagene, hvor det stod enhver frit for at handle med dem. Denne Tilladelse virkede i Forbindelse med visse af Magistraten udstedte Vedtægter for Slagterne, blandt andet om at sørge for ikke at fattes Kød, med til, at Byens Behov for Kød i al væsentlig kunde dækkes af Slagterne. Forordningen af 1845 og Næringsloven af 1857 har utvivlsomt med­ ført nogen Stigning i Mængden af det til Torvet indførte Kød. Hestehandelen blev efter i ca. 200 Aar at have haft Plads paa Kongens Nytorv i 1817 henlagt til et Areal ved Farimagsvejen umiddelbart op til »Trommesalen«s Areal. Handelen med Halm og Hø skulde ifølge Torveordenen af 28. Juli 1684 finde Sted paa Gammel-, Ny- og Vestertorv og for Hø tillige paa Konge-Torvet. Efter at der 1670 var an­ lagt en Plads paa Vartovs og Vaj senhusets sløjfede Kirkegaarde, blev denne ved Rescript

404