S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

prenante Handelsmænd blev henlagt til Gæstgivergaardene i Vestergade m. fl. Gader. Dette foranledigede »48 med Landvæsensprodukter en gros Handlende« til i 1886 at an­ drage om, at denne Handel maatte bringes til Ophør eller i alt Fald hæmmes. Andragendet blev henvist til Behandling i Forbindelse med Torveforholdenes Ordning og har maaske nogen Andel i, at der paa Torvepladsen i Ny Stormgade fra den 1. Juni 1888 blev Torv hver Tirsdag og Fredag for Handel med slagtede Kreaturer (derunder ikke Svin) i hele, halve og kvarte Kroppe, hele Kalve, Faar og Lam i Tiden 5—9 eller 6—10 Formiddag. Et Torv, der saa vidt vides, aldrig kom i Gang. Handelsmændene i Vestergade og Omegn fik større og større Kommissionsforretninger. De solgte Kødet i Gæstgivergaardene og Flæsket paa Torvet, der nu var opdelt saaledes, at Kommissionærerne solgte Flæsk paa Nytorv fra Vogn uden Forspand, medens Gammeltorv var reserveret Bønderne med deres Produkter og andre Sælgere, hvoraf særlig skal nævnes »Valbykonerne«, hvis største Forretning laa i, at de opkøbte næsten alle de tilførte levende Høns, og det var mange, fik dem kørt til Valby, hvor de slagtede dem, for næste Dag at sælge dem paa Torvet. Det fortælles, at »Valbykonerne« var de eneste, der havde Forstand paa denne Slagtning. Flæskehandelen var af meget stort Omfang. Flæsket fra Sjælland blev indtil Aar 1900 for en stor Del kørt hertil ad Landevejen; en Afstand paa 10 Mil skræmte ikke Bønderne, der om Sommeren hovedsagelig kørte ind om Natten, men efterhaanden kom det meste pr. Bane. Naar Varerne ankom, kørte Kommissionærerne dem fra Modtagelsesstedet, det være sig Gæstgivergaardene eller Jernbanen, til Kødkontrolstationen ved Kvægtorvet og derfra til deres Handelssted. Tirsdag og Fredag var fortsat de store Torvedage. Naar Sælger og Køber, ofte efter megen Tingen om Prisen, hvor det kunde dreje sig om Vz Øre pr. Pund, havde afsluttet Handelen, fik Køberne Grisene baaret ned til Vægte i Kældre i omliggende Ejendomme og afregnede derefter. De fleste Købere havde egen Befordring (Trækvogn), medens de større Aftagere fik det købte leveret tilkørt. Det gik med dette Flæsketorv som med andre Torve med stigende Omsætning, det blev for lille, og desuden var det — som allerede foreslaaet i 1886 —• det rigtigste, at Flæske­ handelen fandt Sted i en Torvehal. En saadan blev opført ved den nye Godsbanegaard og taget i Brug den 15. April 1910. For Varer, der ankom i Jernbanevogne, var der ført Je rn ­ banespor til en ved Hallen anlagt Aflæsningsrampe. Varer, der tilførtes pr. Vogn eller Last­ automobiler, aflæssedes ved Porte paa Siderne af Hallen. Udenom Hallen var god Plads for Købernes Vogne. Foruden Salgshal med et Gulvareal paa ca. 4.400 m2 og med Ophæng­ ningsplads for ca. 4.400 Svinekroppe, var der Kølerum, Lokaler for Administration, Tri­ kinkontrol, Laboratorier m. m. Kødkontrolstationen blev samtidig flyttet fra Kvægtorvet til Flæskehallen. Størstedelen af Hallen, der var forsynet med Ophængnings- og Glide-

416

Made with