S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Kyst til Landingsplads, — i haardt Vejr blev de ganske simpelt trukket op paa Stranden, — maatte Koggerne forlange en beskyttet Havn, hvor de kunde ligge for Anker. Handel og Skibsfart blev nu mere end tidligere knyttet til de ganske bestemte Steder ved Kyster­ ne, hvor der fandtes Naturhavne. De Krav, som Nutidens Skibe stiller til en Havn, er imidlertid langt fra de samme, som dengang var tilstrækkelige for Hanseaternes Kogger. Ved en Havn i Nutiden forstaar man et Vandareal, ofte helt igennem tilvejebragt ved Kunst, hvor Skibenes Losning og Ladning kan foregaa ved Kajpladser eller Bolværker, der paa den bedst mulige Maade er beskyttet mod Bølgeslag og Storm; Indsejlingen til en saadan Havn er som Regel kunstigt uddybet, beskyttet og afmærket, og hvor Skibene lægger til, er der indrettet tekniske Hjælpemidler, for at Varetransporten kan foregaa saa hurtigt og billigt som muligt. I Middelalderen var en Havn et Vandomraade nær ved Kystlinien, hvor den Tids større Skibe i nogenlunde Tryghed kunde ligge for Anker. For­ bindelsen med Land blev tilvejebragt ved Hjælp af smaa Baade, der lagde til ved ganske primitive Anlægsbroer. Og den Tids store Skibe var efter vore Begreber ikke ret store. Hvis de havde et Dybtgaaende paa tre til fire Meter, svarende til en Skibsstørrelse paa 80 til 100 Brutto-Register-Tons (40—50 Læster) var de Kæmper, der kunde anvendes til Lang­ fart. Og de fleste af de Skibe, der sejlede paa de danske Have, var langt mindre. Der1kræ­ vedes altsaa ikke stor Dybde paa Havnenes Ankerpladser. Adskillige af Smaaskibene, der sejlede paa vore Farvande, kunde direkte løbe ind i Aamundingerne og lægge til ved de stejle Brinker, der afgrænser Aaløbet. Karakteristiske var Forholdene ved Øresundsomraadets første Handelsplads af inter­ national Betydning, den lave, brede Odde ved Skanor—Falsterbo, der skyder sig ud i Sundet for længst ude at grene sig i to Fløje, med Retning mod Nord og mod Syd. Den nordligste Fløj beskytter en mod Nord aaben Bugt: Hollviken, der fungerede som »Havn« for de mange Hundrede Skibe, der stævnede hertil i de faa Efteraarsuger, »Skaa- nemarkedet« varede. Da Hollviken er — og var — yderst lavvandet, maatte selv smaa Skibe ankre op i stor Afstand fra Kysten; Varerne førtes til og fra ved Hjælp af fladbun­ dede Lægtere; men disse Lægtere kunde endda ikke naa helt ind til den flade Sandstrand; den sidste Del af Transporten maatte foregaa i Vogne, der kørte ud fra Stranden. Naar en saa primitiv Havn kunde faa den Betydning, den faktisk fik, skyldtes det naturligvis ude­ lukkende, at man her befandt sig ved den vigtigste af alle Fiskepladserne ved Sundet. Her vrimlede det i den Grad med Sild, at Sakso, maaske med en mild Overdrivelse, beret­ ter, »at Skibene undertiden bliver siddende fast og knap kan ros igennem dem, og at man ikke har nødig at bruge Garn for at fange dem, men ligefrem kan tage dem med Hæn­ derne«. Der er Grund til at antage, at der dengang er fanget mindst lige saa mange Sild

304