S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Strimmel Kajplads tilhørte og stadig tilhører Havnevæsenet. En Bekendtgørelse af 3. Maj 1814 fra Administrationen for Havne- og Opmudringsvæsenet oplyser:

»At Kongen (i Følge Kanal-, Havne- og Fyr-Directionens Br. 30. Apr. 1814) har linder 21de næstforhen approberet følgende Taxt for Afbenyttelsen af Fisketorvet og det langs med samme værende Bolværk i Kiøbenhavn: 1) For hver Pram, Baad eller andet Fartøi, som med Fisk, Tørv, Brænde eller deslige lægger til Bolværket, hver Gang: 4 Rbsk. 2) Af hver Kone her i Staden, som har fast Plads paa Fisketorvet, halvaarlig: 24 Rbsk. 3) Af andre Koner, som paa Torvet sidde og udsælge deres Varer, daglig 1Rbsk. 4) Af hver Vogn med Fisk, som anvises Plads paa Torvet, daglig: 2 Rbsk. Alt Sølv- værdie.« Disse Takster var gældende lige til 1. April 1926, fra hvilken Dato Kommunen forpag­ tede nævnte Bolværk og Kajplads og overtog Administrationen af Fisketorvet, der nu kun omfatter Gammel Strand. Torvet er delt i en engros Afdeling med Stader paa Land og Stader i Kanalen for Damj olier og Hyttefade, for Salg henholdsvis af Kassefisk og af le­ vende Fisk, og en detail-Afdeling, de saakaldte Konestader, hvor det i Forhold til tidligere ringe Antal Koner stadig giver Torvet en Del af dets gamle Kolorit. Det er ikke mere Fi­ skerkoner, der kommer til Torvs med deres Varer. Nu købes Fisken hos Grossisterne paa Torvet. Herudover er en Anløbsplads for Fiskerbaade, hvor Sundfiskerne lægger til med deres Fangst. Tilførslen af levende Fisk til Byen sker enten ved Kvaser eller pr. Lastautomobiler med store Bassiner, hvori Fiskene optager mere Plads end Vandet, og hvor de holdes i Live ved stadig Tilførsel af Ilt fra store Staalflasker. Da Kvaserne ikke kan sejle til Torvet, omlades Fisken i Hyttefade andetsteds i Havnen, som Regel ved Knippelsbro. Kassefisk kommer med Jernbane, Damper eller Lastautomobil. Grossisterne handler enten for egen Regning eller som Kommissionær for Indsenderne. Fisketorvet har i Modsætning til Kød- og Grønttorvene en lang Torvetid, nemlig til Kl. 2. Selv om langt den største Handel er Morgenhandel, er dette nødvendigt, fordi der kan komme Fisk langvejs fra i Løbet af Dagen, og Fisken skal sælges saa hurtigt som muligt. Medens der for 20 å 30 Aar siden eksporteredes en Del fra Torvet, maa det nu betegnes som et Lokaltorv for Forsyningen af København og Opland. Omsætningen anslaas til 20 å 25 Mill. Kr. aarligt.

444

Made with