S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Børsmand er det en Fordel at samle saa mange Oplysninger og Indtryk som muligt, da hans Bedømmelse netop ofte er baseret paa en Massevurdering. Hvor er Børssalen genialt indrettet til sit Brug, en stor aaben Sal med Plads til mange og samtidig en Række dybe Vinduesnicher, hvor man kan trække sig ind, hvis man ønsker en mere fortrolig Samtale. Lige indtil den anden Verdenskrig blev en af di£se Nicher benyttet ved Fastsættelse af Valutakurserne. En af Nationalbankens Direktører traadte hen i Nichen omgivet af Hovedbankernes, Andelsbankens, og R. Henriques jr.’s Repræsentant og læste Valutakur­ serne op, hvorefter de blev indført i en Protokol og underskrevet. Med de seneste Be­ givenheder paa Valutamarkedet, er nu og'saa denne gamle Tradition forsvundet. Det daglige Børsbillede har skiftet stærkt genem Tiderne. Broget har det været i Børsens første Dage med Kramboderne i Kælderen, duftende af Tjære, Hør, Hamp og Sild, og et malerisk Skue har det været i den øverste Etage, hvor de finere Varer var udstillede til Salg. Allehaande kulørte Stoffer, Nipsgenstande og Niirnbergerkram. Selve Klædedragten maa have sat en egen Kolorit paa Børslivet, naar Datidens Grosserere eller Groshandlere, som det hed, optraadte med Paryk og Kaarde, trekantet Hat, kulørt Frakke med Kniplinger, Brokades Vest, Fløj elsbukser og hvide Silkestrømper og paa Benene sorte Sko med Sølvspænder. Endnu i Firserne var Børslivet præget af en vis Elegance, naar Børsherrerne, som mellem sig talte Bankdirektørerne, mødte frem i Jaket eller Diplomatfrakke med skinnende, nystrøgede høje Cylinderhatte — »la haute finan- ce«s Attribut. I Begyndelsen af indeværende Aarhundrede forsvinder den høje Hat, og det hænder, at man nu paa Børsen kan se Folk i Plusfour. Et ganske særligt Liv var der paa Børsen 1 den første Verdenskrigs Periode. Tidligere var det udelukkende Købmænd, Veksellerere og Bankdirektører, som kom paa Børsen, men i hine Aar, da Spekulationslysten bredte sig ud til de bredeste Lag af Befolkningen, kom der efterhaanden allehaande Personer, som ved Selvsyn vilde konstatere, hvorfra Guldet kom. Man fandt Ølhandlere, Spækhøkere, Kontorister, Slagtere og Embedsmænd i en broget Blanding. Mange af dem blev efterhaanden professionelle Spekulanter. I disse Omgivelser maatte flere af dem finde sig i at faa paahæftet et Øgenavn. Saaledes »Svenskeren«, en Rentier fra Sverrig, hvis borgerlige Navn var Berlin. Ved sin høje Skikkelse og sit fremmede Maal var han paa Forhaand egnet til at samle Opmærksom­ heden om sig. De to Brødre Ruben blev aldrig kaldt andet end »Frimærkehandleren« og »den røde Ruben«. Ogsaa Damer saa man, hvilket var noget helt nyt. »Atlanterha­ vet« hed en af dem, fordi hun fortrinsvis spekulerede i et Dampskibsselskab af dette Navn. »Sporskifteren«, som var Trafikassistent ved Statsbanerne, opgav sin faste Stilling

4 5 6