S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Efter Nedgangsperioden i Begyndelsen af Tyverne indtraadte der en lang stille Periode for Fondsbørsen. Det var rimeligt, at Aktieomsætningen maatte gaa tilbage efter en saa vild Spekulationsperiode; men i de sidste 20 Aar er Omsætningen i Aktier dog stadig dalende. Dette skyldes for det første de ret høje Stempelafgifter til Staten og navnlig de i 1939 indførte urimelige Særbeskatninger af Indtægt ved Kursavance. Endvidere blev der ved den anden Verdenskrigs Begyndelse indført Restriktioner gaaende ud paa at begrænse Papirernes Udsving baade i opadgaaende og nedadgaaende Retning. Derimod er Obliga­ tionsomsætningen snarere steget noget i de senere Aar, hvilket navnlig skyldes, at der stadig er kommet rigeligt Materiale frem. I denne Forbindelse maa det dog nævnes, at de Beløb, der omsættes ved den daglige Notering i Obligationer, er minimale i Forhold til de Summer, der omsættes uden om Børsen imellem Bankerne indbyrdes og mellem Banker og Veksellerere. Ogsaa om Børsen gælder det, at det private Initiativ i Løbet af den sidste Menneske­ alder er blevet lammet. Restriktioner, Stempelbyrder og Skattelovgivning har lagt sin klamme Haand paa den frie Udvikling. Børsen er saaledes kun et afbleget Billede af, hvad den een Gang var. Den havde sin sunde Blomstringstid i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Den var ikke alene Symbolet paa, men og­ saa Arnestedet for den frie Handel under de »frie Kræfters Spil«. Den Gang var Børsen det naturlige Sted for Financiering af nye Foretagender, nu er der andre Veje. Der er under vort nu saa socialiserede Samfund ikke den Lyst hos den kapitalbesiddende Klasse til at vove noget paa et nyt Foretagende, naar Skatter og Statsindgreb paa mangfoldige Omraader bortskærer Gevinsten, saa der kun bliver Risikoen tilbage. Har Tiderne end skiftet fra broget til graat, fra Opgang til Nedgang, fra Blomstring til Løvfald, eet har dog bestandig præget vor gamle Børs: Traditionen. Tro mod Traditionen har Stadens Købmænd i mere end 300 Aar færdedes paa det selv sam­ me Sted, købt og solgt, øvet deres Dont i Overensstemmelse med den gamle Konges Ønske:

»ikke til Mercurs og Lavernas hemmelige Kunster, men først og fremmest til Guds Ære, dernæst til indbringende Brug for Købere og Sælgere«.

Egentlige BANKINSTITUTTER forekommer først i det 15de Aarhundrede i Italien. Det var dog ikke det, vi forstaar ved Banker nutildags, det var Deposito- og Girobanker, hvis Op­

4 6 0

Made with