S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

gave bestod i at fritage Købmændene for Risikoen ved selv at opbevare deres kontante Penge og spare dem for Ulejligheden med selv at foretage Ind- og Udbetalinger, idet dette nu kunde gøres ved Hjælp af Anvisninger paa Bankerne. De Banker, der i de næste 100 Aar oprettedes, paatog sig yderligere en Opgave, nemlig at bringe Orden i det mere eller mindre forvirrede Mønt- og Pengevæsen, som havde udviklet sig paa de Tider. Det blev dog Seddelbankerne, der kom til at bane Vej for vore Dages Laanebanker, saaledes ogsaa her i Danmark. Før Bankerne blev oprettet, blev der dog drevet Bankforretninger, men det var private Bankiers, som drev Vekselforretning med Mønter og samtidig Indlaans- og Udlaansforret- ning. Ikke alene Bankiers men ogsaa Købmænd drev ved Siden af deres Vareforretning egentlig Bankvirksomhed. VORE SEDDELBANKER. Den første Bank her i Landet var Kurantbanken, eller som dens officielle Titel var »Den københavnske Assignations-, Veksel- og Laanebank «. Den blev oprettet i Henhold til kgl. Octroi af 29. Oktober 1736 og havde de første 2 Aar til Huse paa Charlottenborg, hvorefter den overflyttedes til Børsen. Det nylig oprettede Commercekollegiums Hensigt med Bankens Oprettelse var gennem en Lettelse i Adgangen til Laan at stimulere Handel og Skibsfart. Den var et privat Fore­ tagende med en Aktiekapital paa 500.000 Rigsdaler. Banken fik Seddeludstedelsesret, og Sedlerne skulde være indløselige i Kurantmønt. I Forordningen af 8 . Marts 1737 hed det: »Bankens Billetter eller Banco-Sedlerne som rede Penge skal gaa fra Haand til anden, ind­ til deres Beløb udi Mynt in Natura i Banken affordres«. Mærkværdigvis havde man paa det Tidspunkt ingen Sans for at fastsætte Dæknings­ regler for Sedlerne, ej heller sattes Grænser for Bankens Udlaansvirksomhed. Til Und­ skyldning for denne Mangel tjener, at Stifterne ingen Erfaringer havde for Bankvirksom­ hed. Man var af den Opfattelse, at naar Laanene, som man udbetalte i Sedler, var sikre, var der ingen Grund til at nære Ængstelse for Sedlernes Bonitet. Begrebet Inflation og dens skadelige Virkninger var aldeles ukendt. Selvom Sedlerne i sig selv var gode nok, havde man ikke Øje for, at selv nok saa sikre og gode Værdimaalere kan svække Købe­ kraften, naar der pumpes for mange af dem ud i Omsætningen. Man maa erindre, at Side om Side med Kurantbankens Sedler cirkulerede Mønter, som hidtil havde kunnet klare Omsætningen. Det kneb for Banken at holde paa den klingende Mønt, og Beholdningen daler Aar for Aar, samtidig med at Udlaanene og Seddelmassen stiger. Foruden de allerede om­

4 6 1