S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

det lykkedes takket være Bestyrelsens kloge og indtrængende Indlæg paa Generalfor­ samlingen at redde Banken i sidste Øjeblik. Efter Regn kommer Solskin. Allerede i 1882, da Banken fejrer sit 25 Aars Jubilæum, er Tilliden vendt tilbage og Banken kan se Fremtiden tillidsfuldt i Møde. I Mellem­ tiden var De Danske Spritfabriker, Thingvalla Dampskibs-Selskab og Kjøbenhavns Telefon Selskab blevet startet ved Bankens Mellemkomst. I de følgende Aar oplever vi de store Konverteringsperioder med meget lave Renteniveau. I Sommerhalvaaret 1887 er Bankens Diskonto af Veksler nede paa 2% %. For en Bank er Fortjenstmulighederne ringe under et saa lavt Renteniveau, men der kom ogsaa gode Aar derefter, og de mange Konverteringer gav ogsaa en øjeblikkelig Provisionsgevinst. En Majdag i 1896 tog Tietgen Ferie for aldrig mere at vende tilbage til sin Bank, og i 1901 d. 19. Oktober døde han. Skaberen forsvandt, men Institutionen gaar videre. Til Tietgens Afløser blev valgt Julius Larsen og Axel Heide og som Trediedirektør Viggo With. Banken, som siden 1858 havde haft sine Lokaler i Børsbygningen, erhvervede i 1899 Bygningskomplekset »de seks Søstre« bag Børsen og i 1904 rykkede Privatbanken ind i den nye Bygning. LANDMANDSBANKEN. Der skulde gaa 14 Aar før Privatbanken fik en Konkurrent, men der skulde egentlig ogsaa godt Mod til at hamle op med en Tietgen og en Privat­ bank. Paa den anden Side, da der kun fandtes Nationalbanken, Privatbanken og den lille Laanebank, var der med den Udvikling, der var i alt, maaske ogsaa Plads for endnu en Storbank. Saaledes tænkte ogsaa Landmandsbankens egentlige Stifter, M. C. Frederiksen. Det lader til at være en Tradition for Bankstiftere paa hin Tid, at have prøvet lidt af hvert. Frederiksen var Professor, Nationaløkonom, Politiker, Landmand, Skovejer, Fabrikant, Tømmerhandler o. s. v. Frederiksens Tanke var at skabe en Bank, som særlig kunde skaffe det vanskeligt stillede Landbrug Driftskapital. Man skulde skaffe kunstig Gødning, og man maatte anvende Foderstoffer, som maatte importeres, men hertil krævedes Kapital. Frankrigs Krigsskadeerstatning paa 5 Milliarder Guld­ francs havde skabt en Bølge af Foretagsomhed paa alle Omraade, og dette forplantede sig ogsaa til Danmark. Men hvem skulde Frederiksen gaa til for at faa Interesse for sin Plan? En af Datidens mærkeligste Skikkelser indenfor Finansverdenen var Banquier, Baron Gedalia. En besynderlig Blanding af Dygtighed, Snuhed, Dumdristighed, Fræk­ hed, Godgørenhed, Mangel paa god Opførsel og Forfængelighed var denne Mands Egen­

4 7 3