S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

skab; af sine Samtidige nærmest betragtet som en Original. Der findes et Utal af Anek­ doter om denne mærkelige Person. Til ham henvendte Frederiksen sig med sin Plan, og selv om mange maaske rystede paa Hovedet, var det sikkert den Mand, han bedst kunde henvende sig til. Dels var Gedalias Forfængelighed og Ærgerrighed saa stor, at han vilde gøre alt for at kunne sige, at han skabte en ny Bank, og dels havde ingen anden end netop han ved sin enestaaende Dristighed kunnet skaffe de Penge, der skulde til. Men Pengene var ikke nok, der maatte en Kreds af prominente Personer for at skabe Tillid om det nye Foretagende. Denne Kreds fandt man i Godsejerne, baade var Godsejerne en poli­ tisk Magtfaktor i Landet og ifølge Sagens Natur agrarinteresserede. Blandt disse Bankens Stiftere skal nævnes: Hofjægermester Grimer, Etatsraad Hofman-Bang, Hofjægermester August Villads Bech og Departementschef Benzon-Buchwald. Paa et Møde i Hotel »Phoenix« d. 5. Oktober 1871 stiftedes Landmandsbanken eller som dens rigtige Titel var »Den Danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank«. Mærkelig nok var man paa den Tid ikke saa tilfreds med de nyopdukkede Kredit­ foreninger. Man hæftede sig navnlig ved Kurstabet, som dog var for intet at regne med, sammenlignet med senere Tiders Kurstab. Derfor var der, navnlig hos Landmændene, Ønske om Hypoteklaan, som skulde udbetales kontant uden Kurstab. Til saadanne Laan skulde den nye Bank medvirke, og derfor fik man det ogsaa flettet ind i Navnet. Hypotek­ afdelingen er som bekendt en selvstændig Afdeling i Banken uafhængig af den øvrige Bankvirksomhed. Af Bankens Aktiekapital paa Kr. 4,8 Mill. skaffede Gedalia langt de fleste gennem sine tyske Forbindelser: F. W. Krause & Co., L. Behrens & Söhne og Johan Berenberg, Gossier & Co. Ikke alene Pengene skaffede han, men ogsaa Bankens Direktør. Isaack Hartvig Glück­ stadt havde nemlig været i Lære hos Gedalia. Han var født d. 22. April 1839 i Frede­ ricia, hans Fader var Købmand og som Dreng gik han Faderen til Haande i Kramboden derhjemme, indtil han som 16-aarig tog til Hovedstaden. 26 Aar gammel tog han til Kri­ stiania og grundlagde sin egen Banquierforretning, Glückstadt & Co. Han vandt sig hurtig stor Anseelse paa Grund af sin Dygtighed og vindende Væsen, og da den norske Cre- ditbank i 1871 om Foraaret skulde udsøge sig en Direktør, faldt Valget paa Glückstadt. En saa glimrende Karriére havde den kun 32-aarige Glückstadt bag sig, da man hen­ tede ham ned fra Norge for at tilbyde ham Pladsen som Landmandsbankens Første­ direktør. Man er altid tilbøjelig til at sammenligne Glückstadt og Tietgen. Intet Under; han var jo Tietgens Konkurrent, og det vakte Furore, da Landmandsbanken viste sig paa Arena­

4 7 4