S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

har dog ikke kunnet skyde sig saa langt ud i Havet, at der bag den har kunnet danne sig nogen beskyttet Indbugtning. Efter Kystliniens Beskaffenhed er og bliver Sundets Ky­ ster fattige paa egentlige Naturhavne, hvor Skibene har kunnet lægge sig ind i dybe, smalle Indbugtninger eller Aamundinger. Men et meget betydningsfuldt Faktum maa ikke glemmes: Sundet, og i Særdeleshed dets nordlige Del, danner paa en Maade en stor Naturhavn, hvor Skibene selv under ublide Vejrforhold kan ligge for Anker og oppebie det Tidspunkt, da en Fart ud paa de mere aabne Have ikke bliver alt for risikabel. For­ uden ved Hollviken, der som nævnt havde sine Ulemper, naar det gjaldt Forbindelsen med Land, var der to Strøg, hvor Sundet i høj Grad kunde benyttes, og blev benyttet, til beskyttet Red for de opankrede Skibe; for det første Snævringen ved Helsingør, for det andet Stræderne mellem Øerne i Sundets Midte, specielt Farvandet mellem Amager og Sjælland, den nordlige Del af Kalvebodstrand. En Hævning af Øresunds Vandstand med nogle faa Meter vilde gendanne Litorinatidens Smaaindskæringer paa den nu saa lige Kyst; men en Sænkning af Vandstanden paa 5 m vilde ogsaa frembringe en Kyst med mange mindre Indskæringer. Undersøiske Render, dannet af Floderne i Fastlandstiden, vilde afdækkes ud for Hålsingborg og ud for Lands- krona, hvor Saxåns Dalfure fortsættes langt ud paa Sundets Bund. Lignende Vige vilde fremkomme ud for Mundingerne af Nivaa, Mølleaa og Køge Aa paa den danske Side af Kysten. Men det ejendommeligste Kystomrids vilde vi faa i Sundets midterste Del, hvor Øerne Amager og Saltholm ligger paa den Tærskel, der engang for 8000 Aar siden har dannet den højeste Ryg af Landforbindelsen mellem Sjælland og Skaane. Paa Sjællands Kyst vilde fra Nordøst en Vig skære sig ind med Retning mod den nuværende Kalkbræn­ derihavn. Stubbegrunden i den østlige Del af den nuværende Svanemøllebugt vilde træde frem som en Halvø mellem denne Vig og en lang smal Fjord, der med adskillige Vige, Bredninger og Tærskeler vilde strække sig fra Københavns nuværende Havneindløb ved Trekroner til et Sted mellem Knippelsbro og Langebro. Syd for dette Sted vilde Amager med en bred Landforbindelse være knyttet til Sjælland, idet hele det sydlige Kalvebod­ strand fra et Punkt et Par km Syd for den nuværende Kyst ved Kongelunden til et Punkt ud for Vallensbæk vilde være tørlagt. Mod Nord i Drogden mellem Amager og den vældigt udvidede Saltholm vilde Middelgrun­ den dukkei frem som en 0 , der adskilte Kongedybet i Vest fra Hollænderdybet i Øst, og i Flin- terenden mellem Saltholm og Skaane vilde adskillige Smaaøer stikke deres Overflade op over Vandet og vise, at Flinterenden ikke er et nær saa rent Farvand som Drogden. Over­ alt vilde selvfølgelig en saadan tænkt Sænkning af Vandspejlet have den Virkning, at Kystlinien kom til at ligge uden for den nuværende Kyst; men paa to Steder vilde

309