S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

standse, og at Princippet »at kaste de gode Penge efter de daarlige« desværre maatte gennemføres i Haab om, at dette kunde redde Situationen. Ejendommelig nok bliver vor Banklovgivning først til i 1919 og var saaledes endnu slet ikke naaet at trænge igennem. Havde den eksisteret 3 Aar før, var Katastrofen maaske ikke indtruffet. Efter en saadan Rystelse maatte der selvfølgelig hengaa en rum Tid, før man kom til Kræfter. Men Tiderne var fremdeles vanskelige, Priserne var stadig faldende og Valuta­ vanskelighederne taarnede sig op, Stagnation og Tilbagegang i Forretningslivet og van­ skelige Tider for Landbruget. Næppe var man begyndt saa smaat at komme ind i en støt og rolig Udvikling, før en ny Overraskelse meldte sig. Med Kracket i Wall Street i Efteraaret 1929 begyndte en Verdenskrise, som varede i 2 a 3 Aar. En Mængde ameri­ kanske Banker maatte lukke. Krisen gav sig Udslag i et katastrofalt Prisfald for saa godt som alle Raavarer men navnlig i Valutakriser rundt om i Verden. I 1931 maatte England forlade Guldmøntfoden og i Forbindelse hermed maatte vi her i Danmark indføre en Række Valutarestriktioner til Værn for den danske Krone. Heldigvis ramte Krisen ikke de danske Banker denne Gang, vi havde overstaaet vor Saneringsproces, hærdede af Modgangens svære Aar stod vi nu godt rustet til at møde Vanskelighederne. Men brydsomme og vanskelige Aar var det. De mange Forhandlinger og de mange Problemer angaaende Valutaforhold lagde stærkt Beslag paa Bankernes Ledelser; men Problemerne blev løst, og i Betragtning af de Vanskeligheder, som andre europæiske Lande maatte igennem, klarede de danske Banker Situationen over Forvent­ ning. I de følgende 10 Aar gaar det da ogsaa støt og roligt fremad for dansk Bankvæsen. I 1934 opstaar de store Konverteringsproblemer, der som bekendt strandede. Regeringen og Nationalbanken gaar ind for en generel Rentenedsættelse, og det havde været Tan­ ken, at samtlige Kreditforeningsobligationer skulde konverteres til 4%. Da hele Spørgs- maalet udelukkende hvilede paa et Ønske, og ikke paa en naturlig Udvikling af Kapi­ talmarkedet, var Bankerne og Sparekasserne i Forening imod Tanken, og Resultatet blev, at hele Planen faldt sammen. Saa kommer i September 1939 den store Krig, som nu er sluttet. Denne Gang skulde Forholdene fra 1914 ikke gentage sig i dansk Bankvæsen. Nu havde man Erfaringerne fra den forrige Krig og denne Gang satte Lovgivningsmagten straks ind for at hindre Prisstigninger og Spekulationer. Der er da paa dette Punkt heldigvis heller ikke nogen som helst Sammenligning med dansk Bankpolitik dengang og nu. Soliditetsmæssig er Bankerne blevet ganske uberørt af Krigen, derimod ikke rentabilitetsmæssig. Den kolos-

4 8 2